d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Hyggeligt byhus på charmerende beliggenhed

24. marts 2019 - kl.0:54 - af:

Ejendommen_Algade

home Sæby – Læsø: Dette hus ligger i Lars Langvadsgyde, som går fra Algade til Gasværksvej i det populære område ved Sæby Kirke. Der er bare 100m til lystbådehavnen, hvor man finder et godt udvalg af restauranter og butikker sommeren igennem. Desuden er der få hundrede meter via den smukke Algade til byens centrum med gågade og butiksliv.

Et lille byhus i 1,5 plan med gårdhave og have med parkering lidt længere nede af vejen. Allerede når man går ind i gyden ser man den fine forhave med låge til gårdmiljø og fin flisebelægning. Fra den nordvendte gavl kommer man ind i husets lækre køkken/alrum, som har synlige bjælker i loftet og lyst laminat-plank på gulvet. Køkkenet er fra Svane (2017) med hvide glatte fronter og diskrete alugreb samt alt i hvidevarer. For enden af køkkenet er der dejlig spiseplads og trappe til husets førstesal. Ligeledes er der dør til den hyggelig stue med vinduer mod vest og pilleovn. En lille forgang med skabsvæg og rustikke gulvfliser med gulvvarme fører ud i husets badeværelse, som er med  muret bruseniche i hjørnet og hvid sanitet samt vaskemaskine og gode skabe/hylder. I den anden ende af stuen er der adgang til et godt soveværelse med skabsvæg og herfra udgang til baggang med gulvvarme og samme rustikke fliser.

På første sal er et dejlig lyst reposerum indrettet som ekstra stue med to tagvinduer. I den nordlige gavl er et værelse indrettet med loft til kip og fri bjælker og i den anden ende er der værelse med tagvindue og dør til fint isoleret opbevaringsrum til julepynt og meget andet.

I husets hyggelige gårdhave ligger et muret udhus med loftstum og opbevarigsplads og lidt længere nede af vejen ligger en ekstra matrikel med have og parkeringsplads til bilen. Ejendommen består således af to matrikler.

En unik perle i et særdeles attraktivt område.
Kontantpris: 1.575.000
Udbetaling: 80.000
Ejerudgifter pr. måned: 1.485
Energimærkekarakter: C
Boligareal: 136 m2
Udhus: 11 m2
Grundareal: 463 m2

Skriv en kommentar......