d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Ali Mohammad til sogneaften i Lyngså kirkehus

22. marts 2019 - kl.0:33 - af:

Lyngsaa kirkehus_600x250

Et særligt foredrag også for konfirmander, større børn og forældre, torsdag den 28. marts kl. 19, hvor Ali Mohammad vil fortælle den dybt rørende og hudløst ærlige beretning om en lille dreng med flygtningebaggrund. Han voksede op med en ekstremt voldelig alkoholikerfar og oplevede et massivt svigt, både af den ene og den anden art igennem hele sit opvækst.

Den mest lykkelige og stabile periode havde han i sin barndom, da han boede hos en kristen plejefamilie i et par år.

Ali endte som ung i et hårdt kriminelt miljø, sad i fængsel i flere omgang og var stofmisbruger i mange år.

Han er nu, som 30-årig, kommet helt ud af kriminalitet og stofmisbrug, men han har desværre fået varige mén af det, og må resten af sit liv døje med psykiske udfordringer.

Det vigtigste i hans liv lige nu er at gøre alt godt igen og hjælpe andre. Han er selvstændig, hjælper unge kriminelle og holder foredrag på skoler for at sætte fokus på børn, der vokser op med vold og misbrug i familien. Ali har et budskab til unge om de ægte værdier i livet, og han er rigtig god til at formidle det på de unges sprog.

Kaffe: 20 kr.

Skriv en kommentar......