d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



50 pladser til ølsmagning i Manegen

20. marts 2019 - kl.8:25 - af:

Manegen_600x250

Ældre Sagen i Sæby venter stor rift om pladserne til et spændende ølsmagnings-arrangement tirsdag den 9. april i Manegen, Sæby Kulturhus.

Her bliver der lejlighed til at smage øl fra et af Danmarks bedste bryggerier, nemlig Thisted Bryghus.

Thisted-bryggeriet er flere gange ved Danske Ølentusiasters årlige konkurrence blev kåret som Danmarks bedste bryggeri, bl.a. tre år i træk fra 2015.

Der venter deltagerne i ølsmagningen i Manegen en interessant aften i selskab med Ole Sørensen fra Thisted Bryghus. Han er tidligere købmand og har været i bestyrelsen for Thisted Bryghus. Pensionisttilværelsen bruger han bl.a. til at rejse rundt og fortælle om Thisteds Bryghus’ historie og om dets produkter.

Ved arrangementet i Manegen vil deltagerne få lejlighed til at smage seks af bryghusets produkter. Og i pausen, hvor deltagerne skal nyde en let anretning, skal der naturligvis også nydes øl fra Thisted.

Der kan maksimalt deltage 50 i ølsmagningen, og Ældre Sagen venter, at adgangsbilletterne hurtigt bliver afsat, når tilmeldingen starter torsdag den 21. marts kl. 8.

Skriv en kommentar......