d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Første æresmedlem udnævnt i Sæby Familie- og Firmabowling

16. marts 2019 - kl.9:20 - af:

Bowling

Udnævnelse af æresmedlem i Sæby Familie- og Firmabowling sker som en påskønnelse efter en mangeårig og fortjenstfuld indsats – men meget sjældent – også målt i større sammenhænge – er en udnævnelse mere relevant og velfortjent, end den de i aften foretager.

Udnævnelsen er den første af sin art i denne forenings 18 årige levetid. Før Sæby Familie- og Firmabowling hed de Sæby Firmaidræt, så det rækker sammenlagt 27 år tilbage i tiden.

”Vi har i bestyrelsen valgt at udnævne foreningens mangeårige medlem Ove Jensen som æresmedlem. Valget er truffet ud fra følgende kriterier:

  • Lang og tro tjeneste i Sæby Familie- og Firmabowling, både i sporten og i bestyrelsesarbejde samt ikke mindst for din rolle som revisor og revisor suppleant. Poster som du har og bestrider på bedste vis fra og til i foreningen.
  • Du har med din indsats, sat spor i foreningens historie.

I vores valg har også dine foreningsrelaterede prioriteringer været udslagsgivende. Du er gået fra at være en yderst engageret bowler og bestyrelses / suppleant tilværelse, til at være en tro følgesvend/opbakning for alle os andre såvel ved træning som ved kampe, da du brænder så meget for sporten – det ved vi, og det vil vi gerne rette en stor tak til dig for og honorere på fornemmeste vis.

Sammen med udnævnelsen som æresmedlem bliver du automatisk evigt medlem af foreningen uden yderligere omkostning for dig.

Så kære ven – Ove Jensen, Sæby Familie- og Firmabowlings første udpegede æresmedlem”, fortalte formand Hasse R. Christensen.

Skriv en kommentar......