d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Æresmedlem udnævnt hos Socialdemokratiet

13. marts 2019 - kl.20:39 - af:

Socialdemokratiet

Den Socialdemokratiske partiforening for Sæby og Opland afviklede 12. marts den årlige generalforsamling.

Den meget velbesøgte generalforsamling fik ud over bestyrelsens beretning, også mulighed for at debattere indlæg fra 3 af foreningens politikere.

På generalforsamlingen var der indlæg fra folketingsmedlem Bjarne Laustsen, fra Regionsmedlem Jørgen Rørbæk Henriksen samt borgmester Birgit Hansen.

Et stort emne på mødet var naturligvis de kommende valg, men også klima og miljø fik nogle ord med på vejen.

Generalforsamlingen genvalgte formand Yvonne Nordahn, og ny i bestyrelsen blev Steen Jensen.

På dette års generalforsamling havde bestyrelsen besluttet at udnævne et æresmedlem at foreningen.

Måske var overraskelsen størst for æresmedlemmet selv, men at Ingrid Hansen var et rigtigt godt valg kunne man høre på tilkendegivelserne, så stort tillykke til Ingrid.

Et emne der altid er oppe, er medlemstilgang, og skulle der sidde nogen derude der gerne vil ind og deltage i foreningens arbejde er man meget velkommen til at henvende sig til formand eller et bestyrelsesmedlem.

 

 

Skriv en kommentar......