d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Hele Sæby kommer på fibernettet i løbet af 2019

12. februar 2019 - kl.12:11 - af:

Fiberudrulning

I slutningen af 2018 blev yderligere 300 adresser i Sæby koblet på fibernettet, og nu ser det ud til, at 2019 også kommer til at stå i fiberens tegn. I løbet af året kan indbyggerne i Sæby således se frem til, at den eftertragtede fiberteknologi bliver udrullet i resten af byen.

I Sæby er der stor lokal efterspørgsel på fibernet, og derfor fortsætter udrulningen af fiber nu til resten af byen.

– Den lokale efterspørgsel i Sæby er høj, og derfor har vi mulighed for at tilbyde resten af borgerne i Sæby fibernet. Det er en fantastisk nyhed, og vi glæder os meget til at være med til at fremtidssikre hele byen med højhastighedsbredbånd og være med til at gøre Sæby til en vaskeægte fiber-by, siger markedskonsulent Palle Skarby fra Eniig.

Helt konkret bliver byen delt ind i fire områder, der løbende vil få etableret fibernet i løbet af 2019. De fire områder dækker samlet set mere end 1.300 adresser.

– Det første område dækker Gl. Ålborgvej og tilhørende sidegader, og her kan de første se frem til at komme på fibernettet allerede til marts. Efterfølgende kommer vi til området omkring Rosenvej, og herefter bliver det Søndermarksvej og omegn. Og sidst, men ikke mindst, etablerer vi fiber i Sæby centrum efter sommerferien, fortæller Palle Skarby.

Du kan allerede bestille fibernet i dag
Indbyggere i Sæby kan allerede fra i dag gå ind og bestille fibernet, og Palle Skarby opfordrer de lokale til at få bestilt så hurtigt som muligt, selvom fiberen endnu ikke er etableret i ens område.

– I takt med at bestillingerne tikker ind, planlægger vi også installationerne. Så ved man allerede nu, at man gerne vil have fiber, kan man med fordel få bestilt på Eniigs hjemmeside.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion