d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Debatindlæg:
8.d spares væk!

5. februar 2019 - kl.1:01 - af:

debat_600x250

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Lærke Kolind Anderson, 8.d Sæbygaardskolen.

Timen er lige startet. Vi har dansk, da skolelederen banker på døren. Der bliver med det samme en trykket stemning. Beskeden er kort; “Vi skal spare penge, så jeres klasse skal nedlægges og i skal fordeles i de resterende tre klasser.” Der bliver helt stille i klassen. En blanding af fortvivlelse, vrede og benægtelse rammer alle eleverne. Vi bliver spurgt om, der er spørgsmål, og selvom hovedet er fyldt med tanker, er det ikke muligt at få formuleret de spørgsmål, som er vigtige; hvordan kan i dog gøre det?

Her forleden havde jeg en god snak med min mor, som fortalte om da hun var barn og gik i skole. I de gode gamle dage, hvor man gik i den samme klasse hele skolegangen. I alle 10 år. Det gør man bestemt ikke længere i Frederikshavn kommune. Her er du aldrig sikker på, hvilken klasse du går i næste år. I 0.-2. er der ikke klasser mere, 3. 5. og 7. der forventer du der sker ændringer, men at de vælger at vælte vores klasse i mellem 8. og 9. det var vi ikke forberedte på.

Der har fra første dag i 8. klasse været en fortælling, om at 8. og 9. klasse hænger sammen. Der er en pause, som kaldes sommerferie, men ellers er det et utrolig langt skoleår, som ender med vores afgangseksamen. Denne fortælling viser sig nu at være en løgn eller også ser vi det i hvertfald ikke på samme måde. For mig og mine klassekammerater er det sociale aspekt en mindst lige så stor del af skolelivet som det faglige, derfor kan det undre, at man bare kan fjerne 8.d – vi stopper simpelthen med at eksistere. Vores sammenhold, -venskaber -sejre og fællesskab reduceres til at være ligegyldigt og uden betydning.

Vi har fået at vide, at det er nemt at blive delt og komme ind i nye klasser, men hvem er det nemt for? Ikke for os 20 elever, som nu skal deles i 3 grupper og placeres i klasser som allerede er sammentømret. Det kræver et stort mentalt overskud at skabe nye fællesskaber og jeg er da bekymret for, om der er plads til at fylde hovedet med ny læring samtidig med, at man skal finde sin plads i nye grupper i en klasse der er fyldt til bristepunktet, med andre lærere, som har deres egne teknikker.

Vi er igennem de seneste to år blevet mindet om eksamenerne konstant og har allerede valgt, hvad vi vil efter folkeskolen, hvis vores gennemsnit er højt nok. Det betyder vi har brugt et år på at tage noter til vores eksamenspensum, lært vores læreres spørgeteknik, afprøvet samarbejde i grupper og fået skabt den tillid, der er vigtig for at turde at afprøve sin mundtlige fremstilling. En hård og krævende proces, som vi nu kan se skal starte forfra, men denne gang under et helt andet tidspres og sammen med andre elever vi egentlig ikke kender indgående.

I nyhederne bliver der talt om, at de unge i dag ikke vil forpligte sig til fællesskaberne. De er overfladiske og zapper rundt. Måske burde der være lidt mere fokus på, hvor pokker vi skulle lære andet henne. Med den ordning som er her i kommunen, vil man sjældent have mere end et par år i samme klasse, og hvis man alligevel er en af de heldige, gør frygten for at miste sine bedste venner at man passer på sig selv. Det burde tilflyttere faktisk få at vide, så de havde chancen for at vælge en skole, som ser deres elever som rigtige mennesker og ikke som et tal i en tilfældig klasse.

Jeg ved godt der skal spares penge, men når nu det har så stor betydning for vores fremtid og for vores fællesskab i klassen findes der så virkelig ikke en anden løsning, der også passer på 8 d, kommende 9. a,b,c?

 

4 kommentarer til: “Debatindlæg:
8.d spares væk!”

  1. Karsten Munk den: 5 februar - 2019 11:14

    Flot skrevet, Lærke Kolind Anderson.

    Der er en tydelig rød tråd mellem dette, og indlægget fra SF om sundhedsvæsnet.

    Man lover milliarder til et eller andet projekt (valgflæsk) mens kommunen splitter din klasse op, bryder sammenhæng og venskaber.

    For nogen år siden gennemførte tidl. undervisningsminister Christine Antorini en voldsom skolereform. Det mente hun var løsningen på hele skoleområdet. Den blev kritiseret lige fra start, og nu viser det sig at både lærere og elever ikke trives.

    Tænk på diskussionen om stress og nedslidning. Man hører om mange lærere, der går ned med stress. Der bliver stillet så mange krav fra politisk side, at de ikke kan klare hverdagen. Det er rædselsfuldt at unge mennesker drives til at tage piller og søge psykologhjælp fordi de ikke kan rumme de krav samfundet stiller.
    Det præstationsræs fandtes ikke i min ungdom.

    Kommunen kan måske svare på om din klasse skal nedlægges fordi der mangler lærere. Hvis det er tilfældet, skyldes det så lærermangel generelt, eller fordi nogen er sygemeldt?
    Man kan spare ved at proppe mange elever i samme klasse med Én lærer, men det giver efter min mening ringere undervisning.

    Det er som om samfundet er blevet et forsøgslaboratorium, hvor alt skal analyseres og test føres ind i regneark. Man laver om – blot for at lave om. Rød blok ruller det tilbage som blå blok har vedtaget, og omvendt- alt efter flertallet i Folketinget.

    Jeg ved hvor der kan spares en masse penge, til gavn for din skoleklasse og hele samfundet, men den lytter byrådet garanteret ikke til, så jeg er bange for at dit opråb her er forgæves og at problemerne for din generation kun bliver værre.

    Dronningen sagde i sin nytårstale : “Hvis rødderne er syge, kan træet ikke stå, og det vil tage mange år for et nyt træ at vokse sig stærkt.”

    Du beskriver netop at dine rødder bliver skåret over, og du mister dit fundament.
    Det tager tid at bygge noget nyt op, få nye venner, koncentrere sig om eksamen.

    Jeg er 62 år. Gik fra 1. til 7. i samme klasse. Derefter valgt nogen få at droppe ud af skolen. Andre fortsatte i 8. klasse, mens jeg og den sidste gruppe fulgtes i 1.-2. og 3. realklasse. Det var 10 år i folkeskolen som fungerede rimelig sorgløs og ukompliceret.

    Jeg kan se at Danmark udvikler sig hen imod noget meget grimt. Hvis den udvikling skal vendes gælder det om at sætte sit kryds det rigtige sted.

    Vores frihed og ret til at stemme ved demokratiske valg er ikke garanteret for evigt.
    80% af befolkningen ønsker desværre at det skal gå den forkerte vej,
    Derfor appelerer jeg også til din aldersgruppe om at tænke Jer om, når I selv får medbestemmelse.

    Det er rigtig fint at du bruger saebyavis.dk til at beskrive din bekymring og vrede, og håber mit svar sætter nogen tanker i gang hos dig, din klasse og de politikere som måtte læse med her.

  2. Torben Pihl den: 6 februar - 2019 00:48

    Fantastisk godt skrevet.

  3. Karsten Munk den: 11 februar - 2019 09:27

    (19.januar 2018) skoleliv.dk/nyheder
    ”I de her år er der en ny bølge af projektpædagogik.”
    ”Man må ikke reducere folkeskolen til en træningslejr for arbejdsmarkedet” siger Merethe Riisager.

    I dag siger Merethe Riisager : bt.dk
    ” Med en særlig indsats vil regeringen dyrke oversete talenter i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Med indsatsen følger 65 millioner kroner fra 2019 og fire år frem.
    I erhvervslivet er man glade for udsigten til, at de særligt dygtige elever får endnu bedre muligheder for at udvikle sig.”

    Min kommentar:
    Merethe Riisager vender 180grader, og vil nu det modsatte af det hun mente for et år siden.
    Det er forståelig at Lærke Anderson er frustreret.
    Det var Christine Antorinis mål med den sin reform, at folkeskolen skal kunne rumme alle, både danske med forskellige udfordringer, men især flygtninge/indvandrere der ikke har de samme forudsætning som os med sprog og kultur. Det mener jeg der er mange beviser på er slået fejl, og det har kostet mange penge.
    Jeg ved ikke hvordan Merethe Riisager forestiller sig særundervisning af ”elite”-elever, men det kan ikke undgå at føre til en ny opsplitning af skoleklasser i A og B hold.
    Vi er forskellige, og dansk erhverv kan ikke forvente at folkeskolen og erhvervsskoler spytter superelever ud på samlebånd.
    De problemer Lærke Kolind Anderson beskriver er ikke kun isoleret til hendes klasse, men et udslag af et samfund i voldsom forandring. Man kunne ønske sig politikere der ikke slingrer fra side til side, men i det spil gælder det jo om at være der hvor magten er, så pyt med troværdigheden.

  4. Karsten Munk den: 12 februar - 2019 09:48

    Man bringer et debatindlæg, men ens kommentarer bliver ikke vist på avisen.

    Hvad er formålet med en opfordring til debat, når man ikke må komme med stof til indlægget.

    Forklaring udbedes

Skriv en kommentar......