d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Cateringlandsholdet holder audition

12. januar 2019 - kl.9:48 - af:

Kokke

Har man evnerne, fagligheden, drivet og teamånden, så har man måske chancen for at blive udvalgt til at repræsentere de røde/hvide farver på Det Danske Cateringlandshold.

Efter et flot resultat med guld og en samlet tredjeplads over all ved seneste VM i Luxembourg i november 2018, er det nu tid at skærpe holdet og formen yderligere. Målsætningen er nemlig at stå øverst på podiet med guld om halsen ved det kommende Culinary Olympics (OL) i Stuttgart i februar 2020

Vi leder efter dem, som hver dag arbejder hårdt for at pirre sanserne hos gæsterne i kantinerne eller der, hvor man leverer mad. Personer som via kreativitet og nytænkning, rykker grænser og skaber måltidsoplevelser i særklasse, fortæller Team Manager Lars B. Nielsen fra Cateringlandsholdet.

Han påpeger, at man som kandidat skal være en team-player, der er detaljeorienteret og aldrig går på kompromis med kvaliteten.

– For at komme i betragtning skal man indsende en ansøgning, hvori man kort beskriver sig selv om motivationen for at søge, vedlægte forslag til en kødret, en fiskeret og en vegetarret, som kunne serveres i en kantine. Og her behøver man ikke vedlægge opskriften. Og så skal man vedlægge minimum tre fotos af retter, man selv har lavet, efter eget valg, fortæller Lars B. Nielsen.

Der er deadline for ansøgninger mandag den 28. januar, og optagelsesprøven finder sted på Cookery i Odense søndag den 10. februar 2019. 

Interesserede skal sende ansøgning til Team Manager Lars B. Nielsen på lars@kokkelandsholdet.dk

Foto : Anders Wiuff

Skriv en kommentar......