d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Dagens hit: Anders And besøger Vendsyssel – genoptrykkes

10. januar 2019 - kl.8:37 - af:

Anders-And-600x250

Helt exceptionelt – så får Sæbynitterne nu en chance mere!

Er du vendelbo og Anders And fan, så ved du hvad der menes.

Særligt hvis du også var en af de mange der gik forgæves da forlaget Egmont Publishing udgav ”Anders And besøger Vendsyssel” – 8. november 2018.

Bladet blev revet væk fra samtlige hylder, butikker og kiosker i Vendsyssel – og efterspørgslen har været stor siden, oplyser Claus Karlsen, Købmand hos Meny i Sæby. Ja, selv butikker og kiosker på Sjælland meldte hurtigt udsolgt, da tilflyttede vendelboer havde støvsuget hylderne.

Vi besluttede derfor at spørge Egmont om muligheden for et genoptryk – og det har de sagt ja til, hvilket vi er meget glade for, fortsætter Claus Karlsen.

Anders And og nevøerne Rip, Rap og Rup har tidligere været i Danmark, blandt andet København – men det første gang at verdens mest berømte og mest uheldige and er i Nordjylland.

Ænderne lander i Aalborg Lufthavn, hvorefter de kommer afsted på en skattejagt gennem nogle af Vendsyssels helt store perler – fra Råbjerg Mile, Hjallerup Marked til Klitmøller og Skagen – alt imens nevøerne ivrigt læser fakta om seværdighederne fra Grønspættebogen.

Historien med Anders And udgives i Skandinavien og trykkes i 875.000 eksemplarer – heraf 175.000 alene i Danmark.

Er du interesseret i at bestille det populære blad kan dette gøres via Meny i Sæby. Du skal klikke ind på deres facebook side Meny Sæby – og herfra følge deres vejledning.

God fornøjelse.

Anders-And-600x400

Skriv en kommentar......