d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Nytårstaffel hos Aktive Kvinder i Sæby

9. januar 2019 - kl.0:41 - af:

Nytårstaffel

Der er lagt op til en rigtig pigeaften, når Aktive Kvinder Sæby starter det nye år med nytårstaffel i Det Gamle Musikhus i Skolegade, fredag den 25. januar.

Der bydes først på tag-selv-bord med efterfølgende kaffe og dessert, inden det går løs med aftenens underholdning. Den står Marna fra Hobro for. Hun skal nok få sat stemningen ekstra i vejret, for hun er kendt for at levere både sjove og vovede revy- og bakkeviser. Ligeledes vil hun på festlig vis lægge op til fællessang. Der skal ske tilmelding senest mandag den 21. januar.

Nytårstaflet er det nye års første arrangement. Der bydes året igennem løbende på en lang række arrangementer af vidt forskellig art.

Torsdag den 28. februar arrangeres en teatertur til Hjørring. Her skal man på Vendsyssel Teater se et af Henrik Ibsens mest kendte teaterstykker, nemlig ”Et Dukkehjem”. Inden forestillingen skal deltagerne nyde en Tapas Planke i teatrets restaurant. Der er endnu ledige pladser, men tilmelding skal ske snarest.

Aktive Kvinder står også bag Hyggeklubben for Ældre. Her startes op torsdag den 10. januar kl. 14.00 i Det Gamle Musikhus. Birthe og Leif vil underholde med glad musik og fællessang.

Skriv en kommentar......