d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Er det mon din lort?

4. januar 2019 - kl.17:08 - af:

edf

En Sæbynit, der er godt træt af hundelorte, har kontaktet SaebyAvis i et forsøg på og håb om herigennem at kunne rette en appel til en ukendt hundelufter.

Henvendelsen kommer fra en borger med have og hæk ud til Kirkestien, som forbinder Vinkelvej og Gasværksvej.

Her har pågældende borger nu i det nye år fundet 2 sorte plastposer, som ganske vist er beregnet til at samle en hundelort op i.

Men, som borgeren forklarer: ”Det er fint at bruge poserne, men de skal smides i dagrenovation og ikke i vores hæk. Så nu har jeg lavet et lille skilt og stillet det ved poserne i håb om, at ejeren fjerner dem og ikke smider dem der fremover.”

Borgeren tilføjer, at han er helt klar over, at rigtig mange hundeluftere på behørig vis er sig deres ansvar bevidst og pænt samler deres hunds efterladenskaber op og tager posen med og får den smidt i en skraldespand, og i hvert fald giver det jo slet ingen mening at samle en hundelort op i en plastpose, lukke posen til og så smide den fra sig.

Tilbage i december 2015 kunne SaebyAvis i en lille notits ”Reverenter talt: en lort!” berette om en borger i Sæby, der på sin helt egen måde også havde taget hånd om hundens efterladenskaber. Dengang var det på Strandpromenaden nord for Sæby Søbad. Pågældende borger havde dengang plantet et lille, synligt Danneborgsflag oven i hundelorten, så den derfor kunne ses på lang afstand.

Dette initiativ kan ses her via dette link: http://www.saebyavis.dk/2015/12/15/reverenter-talt-en-lort/

Og nu har en anden borger så også ment, at der må gøres noget. På det farverige skilt, pågældende har opstillet, står: ”din lort?”

Tekst: Per Rye

 

En kommentar til: “Er det mon din lort?
…”

  1. Niels den: 4 januar - 2019 19:54

    Hvis det er miljø poser (der komposteres)
    Er der god gødning til hækken

Skriv en kommentar......