d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



86 havørreder hjulpet over stemmeværket

4. december 2018 - kl.8:20 - af:

IMG_6357_600x250

Søndag var SSFK ude med elektroden for at indfange og hjælpe havørreder forbi stemmeværket.

Jesper Christensen, der er formand for Sæby Sportsfisker Klub fortæller: ”Vi har hjulpet hele 86 havørreder forbi, så de kan komme op og gyde i åen.

De to største fisk i søndags var i 8 kilos klassen og meget vigtige for at opretholde bestanden af ørreder i Sæby Å”.

Klubbens store indsats for at opretholde en bestand af ørreder i Sæby å er uvurderlig. Uden klubbens indsats var bestanden af ørreder i Sæby Å måske ikke eksisterende..

Formanden for Teknisk Udvalg, Karsten Thomsen, havde valgt at kigge forbi og fik lidt indsigt i værdien af klubbens indsats og fulgte elfiskeriet fra stemmeværket.

Karsten var meget overrasket over størrelsen af disse havørreder og ikke mindst antallet. Fiskene blev nænsomt genudsat ovenfor stemmeværket, så de uhindret kan vandre op til åens gydebanker og måske tage de nye gydebanker i brug oppe på den frie faunapassage ved det gamle dambrug. Udover disse 7 gydebanker har klubben, i samarbejde med kommunen, lagt mere end 300 tons gydegrus ud i åen, for at forbedre fiskenes gydepladser.

Nu er det kun op til fiskene at benytte “brudesengene” og sikre åens bestand af ørreder.

Sæsonen for fiskeri i åen sluttede 15. november og største fisk fangede Frank Andersen. En flot havørreder på 6,3 kg. I 2017 var største fisk på godt 9 kg. fanget af Villy Tomsen.

Nu kan man se frem til en nye sæson, som starter 16. januar.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion