d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Daltons vandt efterårets holdturnering i skydning

1. december 2018 - kl.9:27 - af:

Exif_JPEG_PICTURE

Holdturneringen i skydning hos Sæby og Omegns Skytteforening har haft afslutning på efterårets turnering. Daltons vandt klart med 3.537 point og 140 x-10ere med Veteranerne på 2. pladsen med 3.517 point og 94 x-10ere.

Holdturneringen er i løbet af efteråret gennemført med deltagelse af 4 hold, 3 herrehold og 1 damehold. Efter 1. runde var Veteranerne på 1. pladsen med et enkelt point foran Daltons. Allerede i 2. runde lagde Daltons sig på 1. pladsen med 3 point foran Veteranerne. Daltons beholdt 1. pladsen igennem resten af turneringen og øgede forspringet i de efterfølgende runder.

Ladies og Boltpistolen kæmpede om 3. pladsen. Efter 1. runde var Boltpistolen på 3. pladsen med 3 point foran Ladies. Efter 2. runde var forspringet kun 1 point, og efter 3. runde kom Ladies på 3. pladsen med et forspring på 3 point.  Efter 4. runde havde Ladies øget forspringet til 6 point, men efter 5. runde havde Boltpistolen taget sig sammen og kom på 3. pladsen med 7 point foran Ladies, men i 6. og sidste runde udlignede Ladies, så Boltpistolen forspring kun var på 3 point

Turneringen sluttede med Daltons på 1. pladsen med 3.537/140, på 2. pladsen Veteranerne 3.517/94, 3. pladsen Boltpistolen 3.493/114 og 4.pladsen Ladies 3.490/86.

Bedste individuelle skytte blev Jørgen Gadensgaard fra Daltons med 1.192/56 og Carsten Larsen fra Veteranerne på 2.pladsen med 1.184/29.

Efter skydningen hyggede deltagerne sig med lidt godt til ganen. Der starter ny turnering den 24. januar.

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion