d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Bronzemedalje til Katrine fra Meny i Sæby

1. december 2018 - kl.4:24 - af:

Katrine

Stort tillykke til Katrine fra delikatesse afdeling hos Meny i Sæby. Katrine har lige været til svendeprøve, hvor hun har fået en bronzemedalje, og det er ikke mindre end super, super flot.

Katrine kom op i en 3 retters meny: Smørrebrød, convenience og kundebetjening og alle disipliner gav en bronzemedalje.

Forretten bestod af en dampet rødspætte med blomkålspuré, ristet hasselnødder, dildolie og fennikel/blomkåls crudité.

Til hovedret blev der lavet helstegt tykstegsfilet med græskarpuré, grillet persillerod, persillerodschips, smørstegte bøgehatte og timian kartofler.

Desserten var en tærte med passionsfrugt, hjemmelavet passionsfrugt kaviar, kyskager og hvid krystaliseret chokolade.

Smørrebrødet, som Katrine lavede var 6 super flotte og helt perfekt afpyntede stykker, som blev anrettet på en egetræsplanke.Det så, så lækkert ud.

Convenience, som er en nem løsning til aftensmaden. Her lavede Katrine en fyldt kotelet med ost, soltørret tomat og hvidløg på en kartoffelbund med rød pestosauce.

Og en sandwich med kylling, grøn hjemmelavet pesto og aioli, syltet rødløg og sprød kyllingeskind, dertil friskpresset appelsinjuice.

Og den sidste disiplin, som var kundebetjening, har Katrine heldigvis god erfaring fra delikatesseafdelingen, og hun bestod med et flot 12 tal.

Katrine vil være til at finde i butikken til den 31/12, og vi ønsker hende alt det bedste i fremtiden.

Katrine_1

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion