d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Debatindlæg: Høring om vindmøller i Frederikshavn

18. november 2018 - kl.10:08 - af:

debat_600x250

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Karsten. 

Svaret blæser i vinden.

Deltog i dag i kommunens infomøde om vindmølle testcenter ud for Frederikshavn. Ved et tilfælde fik jeg en kort, men interessant snak med borgmester Birgit Hansen. Hun skjuler ikke sin glæde ved projektet.

Jeg er modstander af kystnære vindmøller, uanset om det er test møller eller godkendte, producerende møller. Den modvilje blev forstærket under dagens møde.

Efter den tekniske demonstration i store sal, var der spørgerunde, og en herre spurgte til møllers indvirkning på fredet område (Hirsholmene) Den teknisk ansvarlige for præsentationen svarede uden at tøve, at den mølle der placeres tættest på Hirsholmene IKKE er i konflikt med fredninger på stedet.

Hvordan kan han vide det så sikkert, når VVM undersøgelsen endnu ikke er afsluttet og afleveret til staten og regeringen.

Man sidder med en grim fornemmelse af, at projektet er langt længere fremme, end kommunen oplyser om, især over for modstandere af projektet.

Jeg er også meget skeptisk over for papirudgaven af ”Demonstrationsmøller ved Frederikshavn, der blev omdelt på mødet. Efter min mening er de viste fotos misvisende.

Sammenlign side 14, indfaldsvej syd, med side 17, Sæby havn.

Det er garanteret ikke sådan man oplever klyngen af møller i virkeligheden set fra de to punkter. Møllerne er næsten lige store på begge billeder, selv om man ved indfaldsvej syd er næsten henne ved Frederikshavn.

Side 11 i visualisering fra Pikkerbakken. Her ligger et skib i forgrunden. Jeg kender ikke skibet men gætter på den er ca 15 meter høj. Tag så et godt kig på møllerne bag ved, der efter planen er 300 meter fra vandoverflade til øverste vinges toppunkt. Det virker forkert, og jeg tror ikke på det materiale European Energy fremlægger.

Når der blev sagt på mødet, at der var massiv modstand mod tidligere plan om vindmøllepark ud for Sæby, hvorfor accepterer kommunen så ikke befolkningens røst?

Det med flere arbejdspladser i Frederikshavn blev til et tjaa, – måske – vi ved det ikke.

Vi behøver ikke mere snak, ikke flere VVM redegørelser, ikke flere luskede planer.

4 kommentarer til: “Debatindlæg: Høring om vindmøller i Frederikshavn”

  1. Jens Hedegaard den: 18 november - 2018 15:49

    Ja projektet har været langt fremme. Allerede i 2010 var planen klar og godkendt til 6 møller på samme sted. Nu er møllerne i mellemtiden blevet dobbelt så store, derfor denne nye høring.
    Et tilbud om, at Danmarks (verdens største) vindmøllefabrikker vil bruge farvandet ud for Frederikshavn til testcenter for flydende vindmølleplatforme m.m. over en 10 årig periode, og samtidig bruge Frederikshavn Havn til ud-og indskibning af allehånde emner af platforme og møller, alt sammen med henblik på at fremme den ypperste grønne energiform. Og her til hundredvis af arbejdspladser der kan gavne hele Vendsyssel.
    Jeg har besluttet mig !

  2. Karsten Munk den: 18 november - 2018 17:58

    De indbudte gæster fra European Energy vred sig i hænderne og vidste tilsyneladende ikke meget om kommende arbejdspladser i Frederikshavn,
    i hvert fald ikke noget de ville sige højt, men så er det godt vi har Jens Hedegaard,
    den ukuelige optimist.

    Frederikshavn kommune tager åbenbart bevidstløs imod dette tilbud på trods af stor folkelig modstand.

    Efter aktiviteten på Nordsø olie udfaser, har Esbjerg omstillet til at være centrum for håndtering af mølleindustrien, så her er Frederikshavn allerede langt bagud på point.

    Ja, møller bliver stadig større, derfor bliver deres negative påvirkning af miljøet tilsvarende større.

  3. Eckhard Patzlaff den: 21 november - 2018 14:36

    Jens Hedegaard Kristensen, forh. kasernemester , er formand for alle forsyningsselskaber under Frederikshavn Kommune.
    Han tror, at han har alle vise sten. Det har han ikke, jeg ved noget mere om vindmøller , visualisering, opstilling, nd han gør, idet Danmarks nuværende ældste vindmøllepark på Tunø Knob, langt fra kysten til Århus, eller Tunø, blev etableret bl.a.. under min ledelse..

    Denne store vindmøllepark må ikke og skal ikke etableres tæt ved Frederikshavn og Hirsholmene.
    Hvor godt J.H. regner bevises her : Under hans ledelse solgtes Hedeboskolen til TRIGON for 12.500.000, men nu skal forsyningen betale 13.000.000 for forsyningen af samme området med vandstik. Dette beløb kommer forsyningens forbruger til at betale. Kan man regne , Herr Hedegaard,- og byrådet ??
    Tak for optagelsen. M.v.h. Eckhard Patzlaff, Skagen

  4. Karsten Munk den: 27 november - 2018 10:20

    http://nyheder.tv2.dk/lokalt/2018-11-24-se-billeder-foer-og-efter-oedelaegger-vindmoellerne-udsigten

    Er VVM undersøgelsen fra Als, bestilt arbejde? siden man har den store JA hat på

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion