d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Endnu en succesfuld tyrolerfest i Syvstenhallen

6. november 2018 - kl.8:49 - af:

Tyroler_2018_1

For 9. gang blev der i lørdags afholdt tyrolerfest i Syvsten IF, og der bliver forhåbentlig også en 10. af slagsen.

– Det er fantastisk at opleve et publikum, der kommer udklædt som tyrolere og som bare har lyst til at feste, fortæller Inge Nørbjerg.

Personalet havde travlt i barerne efter at gæsterne havde forsynet sig af en velsmagende buffet fra Meny i Sæby.

Sæby tyrolerorkester og DJ James fik musikken til at flyde fra scenen og der blev danset, skålet og sunget med. På rigtig tyrolermaner blev der også slået søm i de opstillede træblokke.

Syvsten IF’s hjælpere gav den hele armen, så servicen var i top. Foreningen er taknemmelig for den frivillige arbejdskraft. Nye hjælpere er kommet til og de gamle garvede tog også en tørn. Uden dem, ingen fest, og heller ikke mønt i klubkassen.

Syvsten IF giver medlemmerne gode vilkår i klubben, men forlanger også at der skal ydes før man kan nyde. Det er der heldigvis heller ikke nogen sure miner over.

Slutteligt vil Inge Nørbjerg gerne takke publikum, hjælpere og samarbejdspartnere for en god fest.

Klubben afholder afslutningsfest i fodboldafdelingen kommende lørdag og næste store begivenhed er på trapperne, da der først i december sælges billetter til Stig Rossen og Vennerne d. 26. januar 2019.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion