d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Røde Kors opfordrer til at tage ja-hatten på

10. september 2018 - kl.0:01 - af:

Ja hat

Søndag 7. oktober hylder Røde Kors optimismen og inviterer borgerne i Sæby til at sige JA til at gå ud og samle ind.

Der venter borgerne i Sæby og omegn en oplevelse, som hele verden mærker, hvis de siger JA til at samle ind for Røde Kors søndag 7. oktober.

Det bliver nemlig en gåtur, der vil ændre verden for en anden.

En del af pengene fra indsamlingen vil blandt andet gå til de mange familier i Syrien, der på syvende år lever med krigens rædsler. Det er svært at få maden til at slå til, og flere steder må mødre koge suppe på græs for at mætte deres børn.

Herhjemme vil nogle af de indsamlede midler gå til at sikre, at sygdomsramte hjemløse kan få en varm seng at sove i. I dag bliver mange hjemløse udskrevet direkte til gaden fra hospitalet. Røde Kors sørger for, at de i stedet for at sove på gaden kan få en seng at sove i, mens de samler kræfter til at komme ovenpå igen.

Men det bliver også en gåtur med mulighed for en masse sjove og gode oplevelser for indsamlerne.

Et JA til at samle ind 7. oktober kan for eksempel bruges til at tage børnene med og give dem perspektiv på verden. Eller til at tage en god ven under armen og blive opdaterede på hinandens liv undervejs. Og måske venter der en spændende overraskelse, når en fremmed åbner døren.

I Sæby og omegn håber indsamlingsleder Inger Ejstrud, at der findes 70 borgere, som vil sige JA til at være indsamlere, så alle ruter bliver dækket.

Indsamlingsbøsser kan afhentes i Røde Kors huset: Lørdag d. 6. okt. kl. 9 – 13 og Søndag d. 7. okt. kl. 9 – 11

Lørdag kl. 10 – 11 spiller Disharmonisterne i Røde Kors butikken.

Fra kl. 9 lørdag og søndag tilbyder Røde Kors kaffe og Hørby Bageri donerer rundstykker til de indsamlere som afhenter indsamlingsbøsser.

Lørdag formiddag er der masser af gode tilbud i butikken.

Så kom og støt ved køb, som indsamler eller ved donation når I møder Røde Kors indsamlerne søndag d. 7. okt. mellem kl. 11 -14.

Super Brugsen og Meny har doneret vand og frugt til indsamlerne, så der er lidt at styrke sig på under indsamlingen.

 

En indsamler samler typisk 1.000 kr. ind – for de penge kan Røde Kors give:

  • Seks måneders støtte til en voldsudsat kvinde og hendes børn herhjemme
  • Et døgn på et omsorgscenter for en hjemløs i Danmark
  • Mad til 28 børn i en måned i et af verdens brændpunkter
  • Rent drikkevand til 37 mennesker i et år i verdens fattigste lande

Meld dig som indsamler hos Røde Kors i SÆBY og omegn på:

Tlf. 6160 6438

saeby.inger.ejstrud@rodekors.dk

eller henvend jer i Røde Kors butikken, Krystalgade 3, Sæby

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion