d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Hjemløse gårdbilleder søger lokaler i Sæby

9. september 2018 - kl.12:41 - af:

Billeder

Saltlandets historiske forening for Sæby og Omegn har en stor samling af gamle gårdbilleder og bøger m.m. om landbohistorien i de 8 sogne i den gamle Sæby Kommune.

Det er efterhånden blevet så omfattende en samling, at det ikke er muligt at opbevare den forsvarligt i private hjem. Samlingen blev hjemløs for over 10 år siden, da der ikke længere var plads på Sæby Museum til gamle gårdbilleder, som folk havde indleveret igennem de sidste mange år.

Der er efterhånden blevet samlet og indleveret ca. 250 gårdbilleder fra de 8 sogne i gammel Sæby Kommune. Hvert år i september måned udstiller de et stort udvalg af billeder og bøger og de medtager mindre udvalg af dem, når de deltager i messer og andre udstillinger. Indsamling og registrering foretages af Ninna og Erik Olsen, som også opbevarer samlingen i deres private hjem.

Saltlandet søger et lokale, der kan huse deres gårdbilleder, fotografier, bøger m.m., samt give plads til at arbejde med registrering og vedligeholdelse af genstandene. Hvis lokalet var stort nok, kunne der blive en lille, permanent udstilling med offentlig adgang . Til ren opbevaring er pladsbehovet ca. 25 m2.

De har naturligvis henvendt sig til Frederikshavn kommune, senest i juni 2018, men kommunen har ingen ledige lokaler.

Den årlige udstilling af et udvalg de gamle gårdbilleder finder sted 15. og 16. september 2018 i Musikhuset i Skolegade, Sæby. Der er åben fra kl. 10-17. Der er gratis adgang og alle er velkomne.

Siden udstillingen i 2017 er der indleveret ca. 10 gårdbilleder og det nyeste blev overdraget i juni 2018, og blev givet af fam. Mortensen i Skæve . Det forestiller gården ” Øster Engen” og er dateret 1919.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion