d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Overnatninger i det fri er populære hos danskerne

8. august 2018 - kl.0:43 - af:

Shelter_Visitdanmark_600x250

Flere og flere danskere benytter sig af de mange muligheder for at overnatte i det fri som Danmarktilbyder. Hvad enten det er i medbragt telt, eller i en af de mange shelters som Naturstyrelsen har opført i de danske skovområder.

Rekordår i vente for overnatninger i naturen
Antallet af overnatninger i naturen er steget støt igennem en årrække. Det samme gælder for det første halvår af 2018, hvor der er booket 130.000 overnatninger på en af Naturstyrelsens store lejrpladser. Tallet for hele 2017 var 165.000, og det tegner derfor til at blive et rekordår allerede inden, sommerferien rammer.

“Et af vores løbende mål er at få endnu flere besøgende i vores fælles natur. Statistikken fortæller os, at rigtig mange har fået øjnene op for, at man ikke behøver at tage langt væk for at få store oplevelser. En nat i naturen med mad over bål, dyrelyde og frisk luft kan også være noget, man snakker om med venner og familie i lang tid bagefter”, siger Mads Jensen, kontorchef i Naturstyrelsen.

Shelters gør det svært at måle præcist
Til trods for at der er en stigning i danskernes interesse for at overnatte i naturen, så er de nordjyske lejrpladser og shelters ikke nødvendigvis fuldt booket. Det er nemlig Sjælland og øerne der fylder mest i statistikken, til trods for at der er lige så mange store lejrpladser i Jylland som i resten af landet.

Tallene giver dog ikke det fulde overblik, da mange shelters ikke kræver booking, og det er derfor sværere at sætte tal på overnatningerne.

“Der er store lejrpladser i statens naturområder over hele landet, men tallene viser, at det er mere populært at booke en overnatning i naturen i det østlige Danmark. Vi har dog også en lang række mindre lejrpladser – også nogen med shelters – som ikke kræver booking. Her må alle overnatte efter først-til-mølle-princippet. Dem har vi ikke tal for, og måske bliver de jyske lejrpladser besøgt mere spontant”, tilføjer Mads Jensen.

Naturstyrelsen oplever også flere henvendelser fra sydeuropæiske turister, der spørger til, hvordan man kan overnatte i telt i naturen i Danmark. Her er begrundelsen, at de gerne vil supplere en ferie på hotel, kro eller campingplads med noget helt andet.

Antal personbookninger af store lejrpladser for landsdelene i 2018 indtil 22.6.:

  • Sjællandske øgruppe: 87.496 personbookninger
  • Fynske øgruppe: 2.375 personbookninger
  • Bornholm:  586 personbookninger
  • Jylland med øer:  39.223 personbookninger

Naturstyrelsens råd, hvis man tager brug af et shelter:
Uanset, hvordan du er kommet til shelteret, så aflever det, som du gerne selv gerne vil modtage det. Hold det derfor venligst pænt og ryddet. Tag alt affald med dig og læg det i en skraldespand – det må ikke graves ned, da rævene graver det op igen. Forretter du nødtørft, så husk at grave det ned – toiletpapir i naturen ser ikke godt ud. Når det flyder eller flyver rundt, så generer det naturen, andre skovgæster og naboer.

Kort over Naturstyrelsens shelters

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion