d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Afbrændingsforbud ophæves først, når græsset er grønt

8. august 2018 - kl.6:28 - af:

Nordjyllands beredskab

På trods af nedbør er det stadig ikke tilladt at fyre op under kulgrillen. Beredskabet forventer tidligst, at afbrændingsforbuddet kan ophæves til september.

Mange var sikkert godt tilfredse med at få noget nedbør i går. Men selvom det har regnet, så er der stadig afbrændingsforbud i samtlige nordjyske kommuner, det oplyser Nordjyllands Beredskab på Facebook.

Hvis man går ud og mærker på naturen, kan man mækre, at der stadig er tørt. For at sige det lidt firkantet, så har vi brug for, at græsset bliver grønt igen, siger beredskabschef ved Nordjyllands Beredskab, Jan Nedza.

Forbuddet gælder enhver brug/afbrænding af

  • Ukrudtsbrænder
  • Bål
  • Kulgrill, herunder engangsgrill
  • Åben ild på offentlige naturområder med vegetation
  • Halm, halmstakke og lign. der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer
  • Haveaffald
  • Affald fra skovbrug

Kilde: Nordjyllands Beredskab

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion