d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Ejendom på Solsbækvej ryddet for skunkproduktion

6. august 2018 - kl.18:00 - af:

Skunk

Nordjyllands Politi har mandag ryddet en ejendom ved Sæby, hvor der foregik skunkproduktion.

Ejendommen på Solsbækvej syd for Sæby kom i politiets søgelys, da der tidligt søndag morgen var forsøgt ildspåsættelse til en port ved ejendommens ladebygning. Beredskabet rykkede ud, og derved blev skunklaboratoriet opdaget.

Flere betjente tog mandag formiddag hul på arbejdet med at afsøge hele den store ejendom, og aktionen varede adskillige timer.

”Det er et af de større skunklaboratorier, der er tale om 120 kvadratmeter, og det er indrettet med varme, lys og ventilation, der gør, at vi ikke er i tvivl om, hvad der er foregået derude”, siger politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi, til TV2 Nord.

Hjemmeværnet har holdt vagt ved ejendommen hele natten, og mandag ankom betjente fra Nordjyllands Politi og afspærrede både huset og laden på landejendommen. Efterfølgende begyndte en større efterforskning af stedet.

”Jeg forventer, vi kan afslutte efterforskningen til aften, og så kan vi frigive stedet”, siger Peter Skovbak.

Alle effekter, som ifølge politiet har været anvendt til skunkproduktion, vil blive beslaglagt.

Nu kommer så efterforskningen om, hvem der er skunkens ejermand, men der er på nuværende tidspunkt ikke anholdt nogeni sagen.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion