d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Atletikskolen i Sæby for fuld skrue

9. juli 2018 - kl.8:25 - af:

SIK_Atletikskole

30 børn i alderen 5-11 år var med til dette års atletikskole i Sæby. Fra mandag til onsdag blev der løbet, sprunget og kastet på livet løs på Spar Nord Atletikstadion.

Det varme sommervejr med fuld sol, havde allerede farvet græsset brunligt, dog kunne de høje temperaturer ikke sætte en dæmper på deltagernes energi, tværtimod gav børnene den endnu mere gas ved aktiviteter som stafetløb og fangeleg. For der blev ikke kun trænet discipliner som længdespring, sprint, boldkast og højdespring, men der blev også i høj grad leget i fælleskab på stadion, i parken og på stranden.

Om onsdagen blev børnenes kunnen sat på prøve med et afsluttende atletikskole stævne og efterfølgende overrækkelse af diplomer.

12 trænere var i alt aktiveret for at give de mange deltagere den bedst mulige atletikoplevelse.

Projektlederen Julian Schlegel udtalte: ”Det er skønt, at den megen planlægning af atletikskolen bar frugt, i form af engagerede hjælpetrænere og energiske deltagere”.

Julian Schlegel har efterfølgende lagt billeder op af atletikskolen på SIK 80s hjemmeside, www.sik80.com

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion