d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Akutlægehelikopter får base i Saltum

7. juli 2018 - kl.9:19 - af:

per larsen konservativ tv2 nord_600x250

Sundhedsministeren og forligskredsen omkring den nye  fjerde akutlægehelikopter i Danmark, har som bekendt besluttet at helikopteren skal flyve fra Saltum. Personligt havde jeg hellere set at valget var faldet på Sindal, hvor der er et anlæg i forvejen.. Vigtigst er det dog, at vi i Vendsyssel får en væsentlig forbedring af akutberedskabet, idet flyvetiden fra Saltum til f.eks. Skagen er ca. 20 minutter, og endnu kortere til Frederikshavn og Sæby. Bedst af alt er det dog, at den helikopter der i dag har base i Skive fortsat skal blive der. Bestyrelsen i Danske Regioner var nemlig  blevet bedt om at komme med forslag til placering af helikopteren i Nordjylland. I høringssvaret til ministeren, foreslog bestyrelsen at helikopteren i Skive skulle flyttes til Herning !  For mig som nordjyde  giver det bestemt ingen mening, for så får vi aldrig den helikopter at se over Nordjylland igen. Jeg var desværre alene med det synspunkt, idet både Ulla Astman ( A ) og Lone Sondrup ( V ) fandt det magtpåliggende at få Skive helikopteren flyttet til Herning. Sandheden er, at vi i Nordjylland,  og specielt i Vendsyssel,  er udfordret med lange kyststrækninger, og en region der deles i to af Limfjorden. Netop derfor kommer de to akutlægehelikoptere virkelig til deres ret her hos os, og der er god grund til at kippe med flaget. Næste kamp der skal kæmpes kommer i den forbindelse til at handle om bevarelse af akutlægebilen i Hjørring. Vi har i regionen i flere år fået midler fra staten til at drive akutlægebilen, men den statslige finansiering er ophørt. Vi skal derfor selv betale fremover. Foruden akutlægebilen i Hjørring er der også en aakutlægebil i Aalborg, og min holdning er helt klart, at vi skal have den samme gode dækning i Vendsyssel som man har i Aalborg. Desuden gør lægebilen i Hjørring det også lettere at rekruttere og fastholde læger på sygehuset, idet en del læger vægter det som en faglig udfordring, at kunne rykke ud af sygehuset ved større ulykker og alvorlig tilskadekomst.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion