d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Målfest på udebane sikrede Skjold endnu en sejr

11. juni 2018 - kl.0:01 - af:

Skjold_Skive_600x250

Herrerne fra Skjold kommer rigtig godt fra start, og var foran med 2-0 efter bare 15 minutters spil. Morten Honore tog et godt løb ind i feltet og blev nedlagt, hvorefter Jakob Kristensen på straffespark scorede til 1-0, og kun 10 minutter efter scorede selv samme Jacob Kristensen til 2-0.

Hjemmeholdet fra Vildbjerg svarede godt igen og kom hurtigt på 2-1, og 5 minutter efter på 2-2, kampen var igen helt åben.

Skjold producerede dog et hav af chancer, men bolden vil bare ikke ind i nettet, og holdene gik til pause med stillingen 2-2.

Blot 5 minutter inde i 2. halvleg lykkedes det Skjold at finde maskerne og igen bringe sig foran i dette målrige opgør, da Morten Bøg scorede i tredje kamp i træk.

Kort efter lavede Jakob Kristensen endnu et hattrick i sæsonen, da han gør det til 4-2 til Skjold, det duftede for alvor af en sejr på udebane.

Skjold var rimelig i kontrol i store dele af denne halvleg, men alligevel fik Vildbjerg reduceret til 3-4, da der manglede blot 2 minutter af kampen. Det betød, der kom lidt pres på til sidst, men Skjold kunne for 5. gang i træk trække sig sejrrigt ud af et opgør, og indtager nu 2. pladsen i rækken, med 2 spillerunder tilbage.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion