d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Sommertræf hos Folkedans i Sæby

9. juni 2018 - kl.9:30 - af:

Dans på torvet 013 (2) kopier

Sommertræffet afholdes i år i samarbejde med Region Nordjylland, Sæby Folkedanserforening og SFV i weekenden den 15. – 17. juni, hvor Sæby Fritidscenter danner base for arrangementet, og der deltager 210 personer fra hele Regionen. Der har været afholdt sommertræf hvert år i Vendsyssel siden 1953.

Træffet starter fredag kl. 15, hvor der vil skyde en nødcampingplads op i løbet af et par timer. Fredag aften vil der, med Bjarne Jensen på harmonika, være en sang-, danse- og musikaften for stævnedeltagerne. Der vil blive serveret kaffe og kage.

Lørdag kl. 10.20 mødes alle dansere uden eller med dragt på parkeringspladsen ved Stationsvej 4, og i fælles optog med spillemand Jacob Jensen i spidsen går alle ned gennem Grønnegade til Torvet. Kl. 10.30 starter man med fællessang, og byrådsmedlem Anders Broholm – Kultur og Fritid – vil åbne stævnet. Derefter vil der blive opvisning af 8 grupper af folkedansere fra hele Region Nordjylland, heraf et børnehold som vil starte opvisningen. Hen på eftermiddagen vil der være danseworkshop på Sæbygårdskolen og generalprøve for alle spillemænd, som skal spille til dansen om aftenen.

Lørdag aften mødes alle i hallen til fællesspisning og folkedanserbal.

Søndag vil der være mulighed for at deltage i en spillemandsmesse med et lokalt kor, som er sammensat til denne lejlighed. Det foregår i Sæby Kirke kl. 10, inden stævnet slutter søndag eftermiddag. Derefter vil der blive en velfortjent sommerferien, inden den nye sæson starter midt i september i den lokale forening. Der er Nordlek i Falun i Sverige i juli måned, hvor nogle fra Regionen vil deltage.

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion