d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Ida Skov: Det kan ikke kan lade sig gøre!

30. maj 2018 - kl.8:18 - af:

Ida Skov

Havnearbejderne og den opvoksende generation skal ikke betale med deres sundhed for hastværk med flere arbejdspladser.

Når virksomheden MARS begynder arbejdet med at ophugge borerigge på havnen i Frederikshavn, vil der være noget af affaldet, der afgiver radioaktiv stråling over grænseværdien.

Hidtil har det lydt fra Kommunen og Havnen, at det affald, der har en stråling over grænseværdien, vil blive fjernet i løbet af højst et år.

Nu kan man høre i TV2/Nords nyheder, at det ikke er helt sådan det forholder sig. Frederikshavn Kommune og Havnen ved godt, at det ikke kan lade sig gøre.

Det har nu vist sig, at Frederikshavn Kommune med vidt åbne øjne giver tilladelse til MARS til at begynde ophugning af borerigge, inden der findes et sted, at anbringe det radioaktive affald fra ophugningen.

Det er stadig muligt for Frederikshavn Kommune at forlange, at MARS nøjes med at ophugge skibe og venter med at arbejde med borerigge indtil, der er et sikkert sted at anbringe det radioaktive affald, som kommer ved ophugningen af platformene.
Det er eneste mulighed for at presse på for en anstændig løsning, der ikke efterlader Frederikshavn med et lager af radioaktivt affald på ubestemt tid.

Borgmesteren vasker sine hænder og siger, at det er statens ansvar at finde et depot til radioaktivt affald. “Det er ude af vores hænder”, siger hun.

Det er jo rigtigt, at det er statens ansvar,  at etablere lagre.

Men når lagrene ikke findes, så er det vores, lokalpolitikernes ansvar, at den miljøgodkendelse, som kommunen udsteder, ikke er med til at skabe et stort lokalt problem med ulovlige lagre af radioaktivt affald i Frederikshavn.

Derfor skal vi forlange, at MARS først går i gang med at ophugge boreplatforme, når der er etableret godkendte, lovlige lagre til stråle-affaldet.

Det er vores opgave at passe på sundhed og miljø for vores egne borgere, uanset om det er statens skyld, at der mangler et depot til radioaktivt affald.

Ida Skov
Byrådsmedlem for Enhedslisten

2 kommentarer til: “Ida Skov: Det kan ikke kan lade sig gøre!”

  1. Marc Real den: 30 maj - 2018 21:28

    Hvordan kan man tillade MARS at opbevare radioaktivt affald der burde destrueres på Cheminova, for så at finde ud af de ikke kan finde et sted at opbevare det og de ikke kan bortskaffe det på lovlig og forsvarlig vis alligevel..?
    En vvm er den eneste rigtige løsning, men aftalen går på en simpel screening ..?
    Jeg forstår simpelthen ikke at folk ikke siger stop, hvordan kan denne slags neglet eller korruption forekomme uden nogen siger fra..?
    Har vores politikere bare fået card blanche til at havbrug, pesticider, hormonforstyrrende medicin og radioaktivitet for lov at ødelægge naturen, drikkevand, skovene, vandløbene kun i den almægtige krones navn ..?
    Sig nu fra folkens, kun sammen kan vi gøre en forskel og hvis ikke for vores egen så for for vores børns skyld.
    Vi kan ikke være bekendt at lade dem arve en gold jord fordi vi ikke sagde fra.

  2. Anette Nilsson den: 31 maj - 2018 15:20

    Poltikere – tag nu ansvar! Er det ikke det, I bilver betalt for?

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion