d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Friluftsgudstjeneste i Clasens Have 2. pinsedag

13. maj 2018 - kl.0:53 - af:

Clasens Have kopier

Anden pinsedag d. 21. maj kl. 10.30 bliver der friluftsgudstjeneste i Clasens Have, der ligger op til Algade 3 i Sæby. Det er en fælles gudstjeneste for en række sogne i området. Det gælder Skæve, Hørby, Karup, Understed, Volstrup og Sæby Sogne, og enhver er naturligvis velkommen uanset hvor man kommer fra.

De ny udsprungne bøgetræer, og al den anden frodighed i naturen, kommer til at fungere som naturens egen katedral for en festgudstjeneste. Og pinsen handler jo også om Ånden, der skaber liv. Så på den måde er der også en god sammenhæng mellem pinsens indhold, og naturens overdådighed af liv.

Midt under gudstjenesten vil medlemmer af den lokale brevdueforening slippe duer løs, duen, der både er symbol på fred og Helligånden.

Også på anden vis vil gudstjenesten være anderledes, bl.a. det musikalske.

Efter gudstjenesten serveres der kirkekaffe. Man skal selv medbringe noget at sidde på.

Skulle vejret blive for dårligt til det udendørs henlægges gudstjenesten til Sæby Kirke.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion