d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Ny næring til gamle drømme

16. april 2018 - kl.1:07 - af:

Flyveklub

Sæby Modelflyveklubs udstilling den 8. april i Manegen havde flot opbakning fra byens borgere. Klubbens medlemmer havde glædet sig til, at vise deres radiostyrede flyvemaskiner frem for publikum. Det blev en god dag med masser af interesserede, som fik ny næring til gamle drømme om at kunne flyve.

Tidligere medlemmer mødte ligeledes frem og gensynsglæden var stor.

Klubbens tre flysimulatorer blev flittigt brugt hele dagen, og det gav travlhed blandt klubbens instruktører.

Der blev vist non stop videoer på storskærm, optaget af klubbens medlemmer, og det gav anledning til meget snak om flyvning, udstyr osv. Man havde håbet på at få flere nye medlemmer og inden dagen var omme var det da også blevet til hele syv af slagsen.

Næste gang der bliver mulighed for at se radiostyrede modelfly er søndag den 27. maj, hvor der afholdes Modelflyvningens dag i hele landet. Sæby Modelflyveklub byder denne dag velkommen på modelflyvepladsen Ørhedevej 20, Sæby.

Flyveklub_1

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion