d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Genvalgt til formand Jens Riis for 35. gang

12. april 2018 - kl.14:25 - af:

skoleskak1_600x250

Sæby Skakklub har holdt ordinær generalforsamling den 10. april på Sæbygårdskolen, og formanden Jens Riis beretning kan læses nederst i artiklen.

Regnskabet udviste et mindre underskud, men kontingentet blev fastsat uændret. Skak er en billig sport.

Jens Riis blev genvalgt som formand for 35. år i træk, og Jens Christiansen og Nicolai Brohus blev ligeledes genvalgt til bestyrelsen.

Duncan MacLaurin blev valgt som suppleant, Per Visti Andersen blev genvalgt som revisor og Per Christensen blev genvalgt som revisorsuppleant.

Klubturneringen forventes at blive spillet efter nogenlunde uændrede retningslinjer under iagttagelse af deltagerantallet, men der skal gøres en indsats for at få flere deltagere til klubbens turneringer.

Der har vist sig en vis interesse blandt unge mennesker for at spille skak i klubben. Dette vil blive fulgt op i en medlemskampagne, bl.a. ved et åbent-hus arrangement i forbindelse med sæsonstarten den 28. august. Bestyrelsen vil mødes i juli måned for at drøfte dette.

Det blev besluttet at udsætte en pokal i næste sæson til ”Årets højdespringer”, dvs. den spiller, der får den bedste score i holdturneringen i forhold til den forventede score.

Formandens beretning til Sæby Skakklubs generalforsamling
Førsteholdet sluttede som nr. 7 i Mesterklassen. Det er en placering dårligere end forrige år. Andetholdet blev nr. 4 af 8 hold. I alt et tilfredsstillende resultat.

Klubturneringen havde 10 deltagere. Og det er en mindre end forrige år. Der blev spillet 1 gang alle mod alle. Esben Munch blev klubmester for syvende gang i træk. Der var et par aftener med alternativ skak samt hurtigskak. I det hele taget synes jeg, det fungerede godt.

Medlemstallet er 14, og det er en tilbagegang på 1.

Nordjyske Bank EMT blev spillet fra den 6. februar til den 3. april. Mesterskabet blev vundet af Nicolai Brohus foran Duncan MacLaurin.

Sæby Open Grand Prix blev spillet lørdag den 4. november med 30 deltagere i 3 grupper. Mesterklassen med 8 deltagere blev vundet af Per Andreasen, Nørresundby foran Ivar de Hoogt, Aalborg. Gruppe 2 blev vundet af Christian Gottschalck, Nørresundby foran Arne Fjordside, Aalborg, og Gruppe 3 blev vundet af Eivind Christiansen, Sæby foran Jesper Dahl Hansen, Aalborg og Jens Ole van de Weerd, Aalborg. Nicolai Brohus, Sæby blev nr. 4. Peter Mikkelsen, Skørping vandt den samlede Grand Prix sejr og Eivind Christiansen, Sæby vandt 2. klasse.

Sommerskakken på Sæby Torv i juli måned havde igen mange interesserede tilskuere og deltagere. Det kneb dog til tider med vejrgudernes tilslutning.

Vi er efterhånden faldet godt til på Sæbygårdskolen. Pladsforholdene er tilstrækkelige til en normal klubaften, og der er muligheder, når vi skal bruge mere plads.

Tak for en god sæson.

DSC03440 kopier

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion