d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



GF Nord uddeler 150 gratis billetter til LadyWalk

6. april 2018 - kl.0:08 - af:

GF Nord

Er du kvinde, og vil du gerne gå for at støtte arbejdet i Endometriose Foreningen og Hjerteforeningen? Så kan du gå med i årets Ladywalk mandag den 28. maj kl. 18.30. Ruten starter og slutter ved FFK Centret i Frederikshavn, og GF uddeler lige nu 150 gratis billetter til arrangementet.

– Vi var utrolig glade for den store opbakning til Ladywalk i 2017, og vi håber, at mange vil være med igen i år, hvor fokus endnu engang er på trafiksikkerhed, fællesskab og en gåtur i den gode sags tjeneste, siger Tina Philipsen fra GF Forsikring i Frederikshavn og Hjørring.

– Uanset om man deltager i Ladywalk, eller om man blot er med for at sende deltagerene godt afsted, er man velkommen til at kigge forbi vores stand. Vi uddeler reflekser og gode råd om trafiksikkerhed og så har vi en konkurrence, hvor man kan teste sin viden om netop trafiksikkerhed og vinde flotte præmier, siger Tina Philipsen og fortsætter:

– Så vi opfordrer til, at man tager sin veninde, mor, søster, sin datter eller sin kollega med på en frisk gåtur. Man får en dejlig aften med masser af god stemning – og man vælger naturligvis selv, om man vil gå syv eller tolv kilometer.

Først til mølle-princippet
Er man interesseret i de gratis biletter, skal man blot henvende sig på GF Forsikrings kontor i Frederikshavn på tlf. 98 42 50 22 eller i Hjørring på tlf. 98 92 50 23. Man kan også sende en mail til loth@gfforsikring.dk

Billetterne bliver fordelt efter først-til-mølle princippet.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion