d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Fitnessbanden fra Sæby nomineret til Sundhedsprisen

16. marts 2018 - kl.0:02 - af:

FHK_Logo_cmyk

Sundhedsudvalget i Frederikshavn Kommune har på udvalgets seneste møde nomineret 3 finalister til modtagelse af Sundhedsprisen. De nominerede er Kom videre mand (fra frivilligcentret i Danmarksgade i Frederikshavn), Fitnessbanden (Sæby) samt FFI’s Special Olympics hold i håndbold.

Sundhedsprisen er på 10.000 kr. og uddeles én gang om året. Prisen overrækkes af Sundhedsudvalgets formand ved den kommunale prisfest den 12. april 2018 i Det Musiske Hus i Frederikshavn.

Formålet med Sundhedsprisen er at understøtte Frederikshavn Kommunes sundhedspolitik ”Sundhed med lyst til livet”. Sundhedsprisen gives som påskønnelse af en person, en forening, en virksomhed, en organisation eller institution, der har gjort en særlig indsats for at fremme sundheden i Frederikshavn Kommune. Der var fremsendt 5 forslag.

Til Frivillighedsprisen er nomineret: Aktive børn og unge 9900, Etableringshjælp til voldsramte kvinder samt Lissy Jensen.

Frivillighedsprisen er på 10.000 kr. og uddeles én gang om året – i år også 12. april ved den øvrige prisuddeling. Der var indkommet 10 forslag.

Formålet med Frivillighedsprisen er at fremme det frivillige sociale engagement, at synliggøre og skabe opmærksomhed omkring de frivillige i samfundet til inspiration for andre, at markedsføre og anerkende det sociale engagement, som de frivillige bidrager med samt at fremme erfaringsdeling blandt de frivillige.

Kriterierne for tildeling af Frivillighedsprisen vil være en frivillig forening/organisation eller en enkeltperson, der har stor interesse i at hjælpe andre mennesker som individer og/eller i en organisation, har styrket livskvalitet og trivsel for en gruppe af mennesker, har skabt opmærksomhed omkring en ellers overset problematik, positivt har fremhævet eller synliggjort foreningens og organisationens arbejdsgrundlag, har fremhævet kvaliteten/værdierne ved frivilligt socialt arbejde, har fremmet samarbejde og skabt relationer i den frivillige verden eller har iværksat nyskabende aktiviteter med frivillige inden for social- og sundhedsområdet.

Tekst af Per Rye

 

 

En kommentar til: “Fitnessbanden fra Sæby nomineret til Sundhedsprisen”

  1. Anne-Mette Gregersen den: 12 april - 2018 18:28

    TILLYKKE TIL BANDEN !!! SÅ FORTJENT I FIK PRISEN

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion