d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Virksomhedsbesøg på AVK-Tooling i Sæby

8. februar 2018 - kl.0:05 - af:

avk tooling_600x250

Torsdag den 15. februar kl. 19.00 indbyder Saltlandet til virksomhedsbesøg på maskinfabrikken AVK-Tooling i Sæby , tidligere Pluto. AVK-Tooling er i dag en avanceret virksomhed, der anvender robotter overalt i virksomheden. Pluto har været en stor del af Sæby, da mange har haft deres gang på stedet.

Man mødes ved hovedindgangen Granlyvej 2, Sæby. Arrangementet er åben for alle, og der er gratis adgang. Guiden er Erik Olsen, som var ansat på stedet i 43 år fra 1958.

Efter rundvisningen er der kaffe i kantinen.

Tilmelding senest 13. februar til Erik Olsen på tlf.9846 3368.

Plutos historie
AVK Tooling A/S historie går tilbage til 1915, hvor maskinfabrikken Pluto blev grundlagt.

I 1931 udvidede Pluto med udvikling af luftmotorer – nu kaldet PAM luftmotoren – som verden over er kendt for sin driftssikkerhed, samt en serieproduktion af trykluftværktøjer.

I 1966 blev Pluto overtaget af Atlas Copco, som fortsatte produktionen og opførte den nuværende hovedbygning i 1973.

I 1982 blev virksomheden købt af den danske AVK koncern, og det blev grundlaget for deres nuværende produktion og udvikling frem mod en position som en af Nordeuropas førende leverandører af bearbejdede komponenter.

AVK Tooling A/S er i dag et selvstændigt aktieselskab i AVK koncernen, der har domicil i Galten ved Århus. Koncernen beskæftiger over 3.000 medarbejdere og har aktiviteter over hele verden.

I dag er omkring 80 medarbejdere ansat i Sæby, og her har de både domicil og produktion, udover den produktion der foregår i Polen.

 

 

 

.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion