d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Overbevisende sejrsrunde til Sæby’s drenge

7. februar 2018 - kl.9:57 - af:

Saeby Basket med mascot_600x250

Sæby basketball U-14 drenge  deltog i weekenden i grandprix stævne runde 5 i Hadsund, hvor de mødte Hadsten, Hadsund og Holstebro.
Det blev til endnu en sejrsrunde til Sæbys drenge, der vandt 3 overbevisende sejre.

Sæby – Hadsund: 27-17
Sæby – Hadsten: 37-25
Sæby – Holstebro: 38-9

Drengene har vist rigtig god form denne sæson og kun tabt 2 kampe i de 5 grandprix runder, de har deltaget i indtil nu.

Sæby piger i U-16 rækken deltog også i et grandprix stævne i Aalborg denne weekend. Her blev det også til 3 sejre for holdet. Det var meget tætte kampe, men Sæbys piger holdt hovederne kolde i de afgørende slutminutter og gik sejrsrigt ud af alle kampene

Sæby – Horne: 19-18
Sæby – Aalestrup: 22-19
Sæby – Aalborg: 18-15

Serie 1 damer:
Viby – Sæby: 44-50

Sæbys Serie 1 damer er stadig med i toppen af rækken efter udebanesejer over Viby fra Aarhus med cifrene 44-50.
Sæbyholdet er denne sæson ramt af skader, som gør at ikke mange faste spillere kan deltage i kampe. Til dette opgør kunne Sæby kun stille med 5 spillere. Sæby styrede dog spillet hele kampen igen, selvom hjemmeholdet var tæt på i slutminutterne. Det var et glad men træt Sæbyhold, som kunne hive sejen hjem efter en kæmpeindsats af alle på holdet.

Desværre førte kampen til endnu en skade, idet Sæbys Louise Munch var så uheldig at brække en finger i opgøret. Sæby ligger nu placeret som nr. 2 i rækken.

Mest scorende fra Sæby var Charlotte Thomsen med 16 point og Louise Munch med 11 point.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion