d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Generalforsamling, foredrag og landsindsamling

3. februar 2018 - kl.9:56 - af:

bibliotek_Mamma_Doc_600x250

Hjerteforeningen Sæby får tirsdag den 6. marts besøg af Mama Doc Wiera Lorentzen Jensen, som under overskriften ”Krigslægens erfaringer” vil fortælle om sine oplevelser og erfaringer i krigslejre, krigszoner og brændpunkter forskellige steder rundt om i verden som eks-Jugoslavien, Irak og Afghanistan.

Wiera Malama Jensen er en af Danmarks mest erfarne krigslæger. Hun er vokset op i en jødisk-russisk familie i det kommunistiske Polen. Det gav også mareridt, som har fulgt hende gennem livet. Hendes baggrund har været drivkraft for, at hun ikke har villet nøjes med at være læge for soldaterne, men er også praktiserende læge.

For Wiera er det ikke bare trist at måtte være tilskuer til de humanitære katastrofer i krigsområderne. Hun ser det som en konflikt med lægeløftet at måtte afstå fra at hjælpe de civile. Hun går derfor heller ikke af vejen for at være stærkt kritisk over for ”systemet”, når manglende vilje eller inkompetence har bragt andres liv og sikkerhed i fare.

Der er fri adgang til foredraget.

Efter foredraget kl. ca. 20,30 afholdes der ordinær generalforsamling i henhold til vedtægterne for medlemmer af lokalforeningen. Indkaldelse og dagsorden er at finde i pressen og på hjemmesiden www.saeby.hjerteforeningen.dk, hvor foreningens omfattende program for 2018 også er at finde.

På valg til bestyrelsen er Merete Gaardbo, Elin Hyttel, Kirsten Sørensen og Per Rye (alle er villige til genvalg) samt ekstraordinært Finn Brunø (modtager ikke genvalg). Bestyrelsen består desuden af Ann Larsen og Bo Baake.

Foredrag og generalforsamling afvikles i ”For Retfærdigheden ” i Algade, Sæby.

Næste arrangement afvikler Hjerteforeningen Sæby sammen med FOF Vendsyssel torsdag den 12. april i ”Manegen”, når TV-vært og journalist Jens Gaardbo holder foredrag ”Frederikshavneren der aldrig rigtigt rejste hjemmefra”. Billetter købes hos FOF på tlf. 70255050 eller på www.fof.dk/vendsyssel

Søndag den 22. april 2018 ca. kl. 10-13 er der Landsindsamling til fordel for Hjerteforeningen i Danmark. Meld dig som indsamler for en god sag på Hjerteforeningens hjemmeside: www.saeby.hjerteforeningen.dk eller e-mail: meretegaardbo@gmail.com. På TV2 Charlie er Jens Gaardbo vært i aftenens ”Hjertegalla”.

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion