d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Lægepraksis i Sundhedshuset lukker helt

15. januar 2018 - kl.5:45 - af:

Sundhedshuset1

Din lægepraksis – Tage Thusgaard Kristiansen – lukker den 1. februar 2018, og du får derfor en ny læge, det var fredagens besked til mange borgere i Sæby og omegn.

Det har ikke været muligt at finde en læge til at drive klinikken videre i Sæby. Praksis overtages derfor af Østervrå Lægeklinik, og alle patienter overflyttes til klinikken i Østervrå.

Du vil derfor pr. 1. februar 2018 automatisk blive tilmeldt Østervrå Lægeklinik, Hjørringvej 444B, 3, 9750 Østervrå.

Kan det være rimeligt? At ældre mennesker og enlige med småbørn og måske uden kørselsmulighed, skal til Østervrå for at komme til læge?

Samtidig skal der også tages hensyn til de ældre, der har frasagt sig e-boks. De vil først modtage beskeden med posten om 4-5 dage, og så er alle læger i Sæby sikkert overbookede. Hvad med dem? De er i forvejen de svageste i systemet.

Godt nok har man frem til udgangen af marts mulighed for gratis at skifte til en læge i Sæby, men kun hvis lægen har åbent for tilgang, og der er kun et begrænset antal pladser ved de forskellige læger.

I brevet bliver det oplyst, at pr. 11. januar 2018 har følgende lægepraksis i Sæby åbent for tilgang, men for et begænset antal borgere,

Lægehuset Sæbygårdvej og Lægerne Chrestensmindevej, i Sæby.

Herudover har Regionen oplyst, at der ligeledes delvis vil  være tilgang hos Lægerne Aahaven, i Sæby.

Men bemærk, at det kun vil være muligt for borger, der bor i 9300 Sæby at tilmelde sig klinikken.

Hvis en af de ovenstående læger ikke fremgår under funktionen ”lægevalg” på www.borger.dk er det fordi, lægen allerede har fået tilmeldt det max. antal patienter, som pågældende kan have. Lægen er derfor lukket for yderligere patienttilgang.

I en velkomstskrivelse fra Østervrå Lægeklinik lyder det:
”Du bydes velkommen til Østervrå Lægeklinik, hvor vi er 1 fast læge og ofte 1 læge under specialisering samt 2 sygeplejersker. Vi ønsker at yde service på et højt niveau og med god tilgængelighed.

Vi foretrækker du bestiller tid, recepter og sender mails via hjemmesiden www.østervrålægeklinik.dk (kan se anderledes ud på Google)

Du kan ringe til klinikken på tlf. 9895 1105 i tidsrummet kl. 09-10. Hele dagen indtil kl. 16 er vi tilgængelige på akuttelefonen (man taster sig videre i telefonmenuen). Dette er KUN tænkt til brug ved meget hastende og alvorlige problemer, som ikke kan vente.

Ved akut sygdom eller mindre problemstillinger kan man bare møde op uden tid mellem kl. 8-14. Det er da tilfældigt, hvilken behandler du kommer ind til, og ventetid kan forekomme. Alle planlagte konsultationer starter hos sygeplejerskerne. Der er altid en læge i huset, som tilkaldes ved behov. Sygebesøg er kun undtagelsesvis og kun til borgere som pga. alvorlig sygdom ikke kan komme til lægeklinikken.

Vi følger retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen i forhold til afhængighedsskabende medicin. Recepter på denne type medicin kræver fremmøde og nøje vurdering af om der fortsat er grund til behandling. Generelt bør man ikke bruge afhængighedsskabende medicin fast over længere tid og de fleste får en udtrapnings- plan hvis dette ikke allerede er i gang”, skriver lægen i Østervrå, Jens Martin Kristensen.

En kommentar til: “Lægepraksis i Sundhedshuset lukker helt”

  1. Solveig Ørvad den: 16 januar - 2018 12:02

    “Samtidig skal der også tages hensyn til de ældre, der har frasagt sig e-boks” står der. Jeg fik netop besked fra en af dem som har fået brev med posten – selv har jeg intet fået i e-boks, så det er først nu da jeg bevidst opsøger nyheden på Internet, at jeg bliver i informeret,.,

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion