d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Apoteket informerer om rejsningsproblemer

14. januar 2018 - kl.0:03 - af:

apotek1-600x250

Nej vi taler ikke om problemer med at rejse sig fra lænestolen. Vi taler om den slags rejsningsproblemer. Den slags der er lidt svære at tale om, men som 50 % af alle mænd over 40 år har oplevet. Gentagne rejsningsproblemer rammer 5 % af 40-årige, 10 % af 50-årige og 20-25 % af mænd over 65 år. De påvirker ofte dagliglivet, særligt parforholdet, da de som regel er forbundet med mange frustrationer og nemt påvirker humøret. Den gode ”nyhed” er at rejsningsproblemer kan afhjælpes!

Oplever man rejsningsproblemer gentagne gange, bør man gå til lægen og blive undersøgt. 80 % af rejsningsproblemerne har fysiske årsager. Det er altså mekanikken den er gal med. De mest almindelige fysiske årsager er diabetes, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, nervesygdomme og hormonforstyrrelser. De sidste 20 % af problemerne opstår blandt andet på grund af medicinbivirkninger eller psykiske påvirkninger, for eksempel depression og stress. Uanset årsagen kan rejsningsproblemerne behandles.

Man bør altid behandle årsagen, men det er sjældent nok og tager ofte lang tid. Derfor kan medicinsk behandling være en hjælp, enten i en kortere periode eller fast. Effekten kan hjælpes på vej ved at træne bækkenbunden. De fleste har nok hørt at kvinder skal træne bækkenbunden, men mænd, særligt hvis man har rejsningsproblemer, har også gavn af at styrke bækkenbunden. Kræftens Bekæmpelse har lavet en guide med 5 øvelser der kan findes her

Den primære medicinske behandling er tabletter der hjælper til at opretholde rejsningen. Det betyder at man kun opnår en rejsning hvis man bliver stimuleret efter at have taget tabletten.

Tabletten skal tages ½-1 time før man gerne vil have effekt. Nogle virker i ca. 5 timer, andre virker i op til 36 timer. Nogle af præparaterne bør ikke tages sammen med mad da virkningen forsinkes. Fælles for dem alle er at man kun må tage en tablet om dagen.

God søndag

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion