d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Kystredningstjenestens enheder afgik til 261 redningsaktioner

13. januar 2018 - kl.9:59 - af:

SAR FRB11_600x250

Sæby Redningsstation er en del af den danske kystredningstjeneste, og i Sæby har der været en redningsstation siden 1. oktober 1911, hvor det frivillige mandskab på 8 mand i dag er klar døgnet rundt, året rundt, med en hurtigsejlende redningsbåd og moderne udstyr til at rykke ud og hjælpe nødstedte i det nordlige Kattegat.

I 2017 rykkede Sæby Redningsstation og FRB11 ud til ca. 34 aktioner, og lederen af Sæby Redningsstation Christian Isaksen fortæller at de 14 aktioner var til livredning, hvor det uden assistance kunne være gået rigtig galt, og ca. 20 var til assistancer med både, der skulle hjælpes i land eller trækkes fri.

Kystredningstjeneste har 21 redningsstationer i Danmark, og deltager hvert år i ca. 400 redningsaktioner med en gennemsnitlig reaktionstid på under 10 minutter.

Deres indsats var med til at redde 31 liv og 186 nødstedte. I 97 tilfælde afgik stationerne med hjælp til et fritidsfartøj, og i 26 tilfælde var hjælpen til et fiskefartøj. Stationerne er i 28 tilfælde afgået med hjælp til surfere og i 12 tilfælde med hjælp til kajakroer i nød eller formodet nød.

Der gik i gennemsnit 8,5 minut fra mandskabet var alarmeret til første enhed var på vandet.

Assistanceopgaver kan være hjælp til fartøjer, der ikke kan komme i land ved egen kraft, men som ikke befinder sig i en faretruende situation. Stationerne kan i disse tilfælde, mod fakturering, være behjælpelig med eksempelvis fritrækning eller slæbeassistance til land, i områder hvor der ikke findes andre muligheder.

Så alt i alt har Sæby Redningsstation stået for en pæn del af redningaktionerne.

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion