d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Mød Galleri Nordenvind på Art Herning 2018

11. januar 2018 - kl.11:01 - af:

ArtHerning2016

Art Herning, arrangeret af Dansk Galleri Sammenslutning, afholdes den 26. – 28. januar 2018.

Mange af de førende danske gallerier udstiller på messen bl.a. Galleri Rasmus, Galleri Moderne, Galleri Wolfsen og Galleri Nordenvind fra Sæby, som du finder på stand nr. 224.

Galleri Nordenvind satser stort og viser bl.a. den internationale superstjerne Bram Reijnders, der lige har høstet ’max’ opmærksomhed i Florida.

”Heldigvis har vi valgt værker til vores ’Galla-show’ før alt blev revet væk i USA!

Vi byder på nye H.C.A.-tolkninger  af Melody B. , skæve billeder af elskelige Ian Rusth. Spændende taktile værker af den internationale kunstner P. Cassagranda, direkte fra London Art-Fair – og  meget mere”, fortæller galleriejer Eric Kaare.

Frederikshavn Kommunes Biblioteker tilbyder i samarbejde med Galleri Nordenvind en heldags bustur på kunstmessens åbningsdag fredag den 26. januar 2018.

Kunstmessen åbnes kl. 14.00.

Program:
Kl. 9.00 Afgang Skagen. Ved banegården

Kl. 9.20 Afgang Ålbæk. Ved Fru Møllers Cafe

Kl. 9.40 Afgang Frederikshavn. Ved plakatsøjlen uden for biblioteket, Parallelvej 16

Kl. 10.00 Afgang Sæby. Rutebilstationen

Kl. 12.30 Frokost på Hotel Eyde, Herning

Kl. 14.00 Kunstmessen i Kongrescentret åbner

Kl. 17.00 Afgang fra Kongrescentret

Der serveres kaffe og rundstykker på udturen og sandwich på hjemturen. Øl og vand kan købes i bussen.

Billet: 500 kr. (excl. Drikkevarer).

Billet kan KUN købes på bibl.frederikshavn.dk eller på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid, og sidste dag for køb af billet er den 22. januar.

 

 

Ses vi til en dag med masser af god kunst?

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion