d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Nordjyllands Politi: Husk at holde til højre

10. januar 2018 - kl.16:12 - af:

Motorvej_600x250

Som du måske har læst på de sociale medier, holder Nordjyllands Politi ekstra meget øje med trafikanterne i morgentrafikken i denne uge; seler, manglende udstyr og ulovlig parkering i forbindelse med aflevering af børn om morgenen.

Når det så er sagt, så holder de også et vågent øje med de ting enhver person lærer til køreundervisningen – at holde til højre.

Det virker nemlig som om, at en del bilister har glemt den gode lærdom, og det er både irriterende og farligt. Derfor kommer Nordjyllands Politi her med en påmindelse: Du skal holde til højre.

Du skal ifølge færdselsloven holde dig så langt til højre som muligt, når du kører på en flersporet vej.
Det gælder også, selvom trafikken kun er let, og det gælder også, selvom du bedst kan lide at ligge i midterbanen og hygge dig. Du skal holde til højre.

Er du i gang med en overhaling, eller er du ved at lukke nogen ind ved en tilkørsel, er det naturligvis helt i orden at trække en bane til venstre for derefter at trække tilbage igen.

Hvis du stadig er lidt i tvivl, har Vejdirektoratet heldigvis flere informationsvideoer om, hvordan man bedst begår sig i trafikken. De kan findes her:
https://www.youtube.com/user/Vejdirektoratettv/videos

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion