d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Makrel i tomat fra Sæby smager bedst

10. januar 2018 - kl.6:23 - af:

Udklip sæby makrel

Sæby Fiske-Industri, der producerer den eneste makrel, der er dansk, blev testvinder, da Politiken bad to testdommere om at bedømme fem forskellige dåser makrelfilet i tomat. Testen foregik som blindsmagning, hvor dommerne sad i samme rum.

Makrelfileten skulle bedømmes ud fra smag og eftersmag, og dommerne skulle give en samlet bedømmelse på mellem 1 og 5 tjektegn. Ved total karakterlighed mellem flere produkter, vil det billigste produkt, blive placeret bedst på skalaen.

Om Sæby Fiske-Industris makrel sagde køkkenchef på Krogs Fiskerestaurant i København, Karl Sönnerdahl: ”Den er frisk, og tomatsovsen har en perfekt konsistens«, og meddommer fiskehandler gennem mere end 20 år i København, Jesper Tønnesen, skyndte sig at tilføje: »Stykkerne er flotte og tilpas store«.

Dommerne blev da også hurtig enige om, at Sæbys makrel overgår alle konkurrenterne.

Da dommerne senere fik at vide, at vindermakrellen er den eneste danske, blev de begge begejstrede.

Professor fra DTU Fødevareinstituttet, siger da også: ”Og så behøver man blot spise en enkelt dåse af den om ugen, for at få dækket sit behov for fiskeolie”.

 

 

 

 

En kommentar til: “Makrel i tomat fra Sæby smager bedst”

  1. Karsten Poulsen den: 10 januar - 2018 08:54

    Fantastisk godt gået af Sæby fiskeindustri og deres ansatte. Det er da en virksomhed alle sæbynitter kan prale med.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion