d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Brand stopper slagtningerne i Sæby

14. december 2017 - kl.8:03 - af:

Brand_DC

Danish Crowns slagteri i Sæby blev, som tidligere omtalt, onsdag lige før aften ramt af en mindre brand i et teknikrum over slagtegangen. Branden startede formentlig i en vakuumpumpe og nåede at få fat i en del IT- og elinstallationer, inden brandvæsenet fik has på flammerne.

– Da alarmen gik, fik vi lynhurtigt evakueret alle medarbejdere på slagteriet. Det er kun slagtegangen og opskæringen, der er i gang om aftenen, så vi fik hurtigt sikret, at alle medarbejdere var OK, fortæller Leif B. Nielsen, der er fabrikschef på slagteriet i Sæby.

Alarmen gik kl. 17.21, men allerede klokken 20 var både slagteriets egne håndværkere og elektrikere og rengøringsfolk udefra klar til at gå i gang med at udbedre skaderne.

– Vi har over 30 mand i gang lige nu, og der er allerede etableret hold, så der kan arbejdes uafbrudt, indtil slagteriet kører igen, lød det fra Leif B. Nielsen klokken 22 onsdag aften.

Der vil næppe blive slagtet af dagholdet torsdag, men det tages der først en beslutning om her til morgen, når medarbejderne møder i Sæby. Opskærings- og udbeningsafdelingerne er uberørte af branden og har de 7500 grise at arbejde med, som var slagtet inden branden brød ud.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion