d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Udsigt til økonomisk håndsrækning til Østervrå MTB

6. december 2017 - kl.8:24 - af:

MTB_600x250_1

Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller forud for næste møde i Distriktsudvalget den 11. december, at udvalget bevilger 50.000 kr. til Østervrå MTB og anlæggelse af et naturskønt MTB-spor.

Østervrå MTB / cykelmotionsklub er en ny forening, der arrangerer fælles cykelture på MTB i Østervrå. Østervrå MTB ønsker nu at anlægge et MTB-spor (natursti egnet til mountainbikekørsel), der binder by, hal og natur sammen. Sporet skal være offentligt kendt og ligeledes virke turismefremmende som en udendørs aktivitet.

Foreningen fortæller, at den har en stærk lokal forankring. For eksempel har den et tæt samarbejde med Østervrå Borgerforening og Hjertestartergruppen i Østervrå for at få udbredt motion i naturen endnu mere.

Endvidere arbejder man på at skabe en naturlig sammenhæng mellem by og Jyske Ås, der med egne ord ligger lige i baghaven.

Østervrå MTB har gjort et stort stykke arbejde for at indhente tilladelser fra lodsejere samt skaffe forhåndsgodkendelser hos kommunen, fx vedrørende brugen af naturen, inden man sendte ansøgningen. Dette betyder, at kommunen umiddelbart ikke har indvendinger i forhold til realiserbarheden af projektet.

Det samlede budget for projektet er på 130.000 kr., heraf er der frivilligt arbejde for 32.000 kr. og sikrede fondsmidler for i alt 48.000 kr. Østervrå MTB søger derfor Distriktsudvalget om et tilskud på 50.000 kr.

Tekst af Per Rye

 

 

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion