d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



“En af os” – hedder Thomas!

2. december 2017 - kl.9:29 - af:

IMG_9128.PNG

“En af os” – hedder Thomas! En mand med benzin i blodet – og en mand der hele livet har forenet det selvstændige liv med familielivet.

Jeg kender intet til Thomas og stort set heller intet til Trafikcentret… – har samlet nogle ord op her og der – noget med at “man spiser god, gedin og hjemmelavet, dansk mad ude på Trafikcentret”!

Ordet “Trafikcenter” lugter for mig af benzin og tunge lastbiler… og er ikke ord, der kalder billeder frem af hjemmerørte frikadeller eller flæskesteg med det hele – ej heller naturskøn beliggenhed poppede op.

Men alle mine forestillinger ændrer sig i det sekund jeg kører ind på parkeringspladsen ved Trafikcentret, som en frostklar november dag ligger omkranset af hvide marker og bløde himmelfarver – alt virker hjemligt og rart.

Kulisserne er bare i orden herude på marken ved Sæby – og det er maden bestemt også, lader jeg mig fortælle.

At maden er god her, tænker jeg at de fleste lokale ved, når de præsenteres for køkkenets kogekone Mor Karen, der taler klingende jysk og borger for ren kvalitet.

Ja, hende er vi meget stolte af og glade for, smiler Thomas, som også kan oplyse at Mor Karen er 65 år og at hun fortsætter lidt endnu, fordi hun ikke kan lade være – noget vi er meget taknemlige for.

Thomas, som driver Trafikcentret 24-7 – fortæller at han har haft med benzin at gøre hele livet, og det har min famile også, det er et rent familieforetagende, vores børn er født ind i det og opvokset med det.

Jeg er selv født og opvokset i Løkken, og her mødte jeg også min kone Diana fortæller Thomas “et Løkken- meant-to-be” udtrykker jeg – Thomas griner spøgefuldt og svarer med et glimt i øjet, at Løkken var så lille en by, der valgte man ikke men fik det der var… ægte nordjysk humor.

Thomas og Diana har sammen 2 halvvoksne børn – sønnen Nicklas på 21 år, som lige nu udlever det frie studenterliv i Aarhus med jurabøger i tasken – og datteren Rebecca på 19 år, som er igang med et sabbatår til fordel for familens drift af Trafikcentret. Efter sabbatåret vil Rebecca igang med at læse til lærer.

Thomas fortæller, at han hele livet har drevet benzinstationer – den første i Randers sidenhen Aalborg og nu i Sæby. For 8 år siden hørte jeg af omveje, at det var muligt at overtage Trafikcentret i Sæby- vi slog til – og det har vi aldrig fortrudt. Her er altid et hav af bolde og opgaver i luften, noget der heldigvis driver både min hustru og mig. Vi har 28 dejlige menneskser ansat – og ingen af os lider af kedsomhed.

Det er et større og til tider meget travlt foretagende, men uanset hvad dagene byder på, så elsker jeg mit job hver eneste dag, smiler Thomas – som topper det hele med oplysninger om, at Trafikcentret også tilbyder hotelovernatninger, udlejning af festlokaler, festmad uf af huset, smørrebrød til firmaer OG sidst men ikke mindst Mor Karens mad som bl.a. består af dagens ret alle ugens 7 dage, hvor søndagens stegt flæsk med sovs og kartofler er en ren hitter.

Vi har en dejlig gruppe af ældre, enlige mænd, som kommer her fast og spiser dagens ret sammen. De har deres eget stambord og klokken passerer ofte de 20.00 inden de atter takker af – fordi de hygger sig gevaldigt i hinanden selskab.

Så’n en lille oplysning, giver stor mening – fordi den gruppe af efterladte mænd er særligt udsatte i forhold til både ensomhed og depression, så hermed en kærlig opfordring til jer, der kender en enlig ældre mand… måske kunne han have glæde af en omgang stegt flæsk en søndag aften i hyggeligt selskab med ligestillede.

Så har vi selvfølgelig også alle langturschaufførerne der kommer og tanker samt spiser, fortsætter Thomas samt en solid gruppe af lokale faste kunder, der vælger at køre hertil for at spise deres aftensmad.

Nu begynder jeg så småt at tænke, at vi har været turen rundt – der kan umuligt være plads til mere i Thomas’ kalender – men det er der!! Thomas er også aktiv i både Lions og Rotary – jeg har efterhånden tabt pusten!

Vi runder af med julen, som står for døren – netop nu er der ekstra travlhed i Trafikcentret med mange julefrokoster ud af huset, bestillinger af nytårsmenuer og flere overnattende gæster – alt sammen noget der kan læses mere om på www.facebook.com/Trafikcenter-Sæby-Syd.

Derinde kan man også finde en hyggelig pakkekalender med muligheden for at vinde en julegave hver dag – lige frem til juleaften.

Inden jeg tager afsked med Thomas, bliver jeg præsenteret for en smuk, ung mand på 22 år – han hedder Yosef Araya og kommer oprindeligt fra Iritrea i Afrika. Han har fået asyl i Danmark og er nu godt igang med at klare sig selv. Thomas fortæller at Yosef startede hos ham i praktik for at lære dansk men er sidenhen blevet fastansat. Yosef er den mest flittige og mest pligtopfyldende ansatte jeg har haft, fortæller Thomas med et varmt blik. Yosef ’ største bekymring går på sygdom – tænk hvis han blev syg og ikke kunne passe sit arbejde.

Selvom Thomas “lugter” af både olie og benzin, så rummer han et varmt hjerte med plads til andre end kun sig selv og sine nærmeste – et dejligt og givende bekendtskab at starte december op på.

Ingen kan hjælpe alle – men alle kan hjælpe lidt.

Hanne Nyborg

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion