d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Forsyningen: Madaffald skal lune i stuerne

27. november 2017 - kl.14:03 - af:

Foto_beholdere copy

Husejerne skal fremover sortere madaffaldet fra det øvrige affald. Madresterne kan nemlig forvandles til miljørigtig energi og gødning.

Fra den 1. april 2018 får alle énfamiliehuse i Frederikshavn Kommune en ny affaldsbeholder med 2 rum. Det ene rum er til madaffald, og det andet er til restaffald.

– Når vi sorterer madaffaldet fra det øvrige affald, gavner vi både miljøet og økonomien i affaldsbehandlingen. Af madaffaldet kan vi nemlig udvinde biogas, der kan omdannes til miljørigtig energi som for eksempel fjernvarme. Restproduktet fra produktionen kan bruges til gødning på landbrugsmarker, oplyser direktør Tore Vedelsdal fra Forsyningen.

Affaldsbeholderen bliver tømt hver anden uge, og husejerne får en kapacitet til affaldet, der svarer til den, de har i dag.

Køkkenspand og affaldsposer
Sammen med den nye beholder får husejerne en køkkenspand til madaffaldet. Alle typer affaldsposer må bruges i spanden, og Forsyningen vedlægger den første rulle poser.

To rum i skraldebilen
Affaldet bliver holdt adskilt fra start til slut.

– Skraldebilen har 2 rum, der svarer til de 2 rum i den nye affaldsbeholder. Vi tømmer begge rum i beholderen på én gang, men affaldet ender i hvert sit rum i skraldebilen, fastslår Tore Vedelsdal.

Brev i e-Boks
Alle husejere får et brev i e-Boks med information om madaffald og den nye affaldsbeholder. Du kan læse mere om den nye affaldsordning på forsyningen.dk.

4 kommentarer til: “Forsyningen: Madaffald skal lune i stuerne”

  1. Frank Andreasen den: 27 november - 2017 14:57

    simpelthen for ulækkert at den beholder skal stå og stinke i 14 dage fremover :(

  2. Topper den: 27 november - 2017 22:10

    Antager man, at man har lige dele emballage og lige dele madaffald/madspild?
    Vi smider stort set ikke mad ud. Det er ihvertfald meget minimalt…der ryger nok emballage i begge rum istedet for, hvis det ene rum til emballage er helt fyldt… Tømmes hver 14. dag…det bliver super i sommerhalvåret 😳😳🙄

  3. Christensen den: 28 november - 2017 10:51

    Hej!
    Det lyder fint med nye affaldsbeholdere.
    Ved levering af de nye affaldsbeholdere, ville det være ønskeligt med et tilbud om, at tage vores egne affaldsstativer med retur.
    De tidligere (vores egne) brugbare affaldsstativer kunne så indgå i materielgårdens pulje af affaldsstativer, som udlånes af kommunen til byfester, havnefester, sportsarrangementer mv. Kommunens eksisterende pulje af affaldsstativer er nemlig stort set kassabelt.
    Mvh.
    Christensen

  4. Janus den: 28 november - 2017 22:28

    Hej Christensen
    Det var nu ikke så dum en ide du der har fået. Og du har fuldkommen ret. Kommunens affaldsstativer har set bedre dage.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion