d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Nikolaj Blunck igen helt fremme i badminton

15. november 2017 - kl.0:54 - af:

IMG_1293 copy

Sæbynitten Nikolaj Blunck var igen en magtfaktor til stort U15 Mesterrække stævne i badminton i Middelfart den 11. – 12. november.

I herredouble vandt Nikolaj og makkeren Oliver Gram Vognsen fra Kolding kvartfinalen, som de var seedet til at starte i lørdag først på aftenen.

Søndag formiddag skulle de så håbe på, at depoterne var blevet fyldt godt op med mad, væske og søvn. Det blev dog intet problem, idet de i løbet af søndagen vandt både semifinale og finalen. Så de var rigtig glade for at komme øverst på skamlen.

Men Nikolaj skulle også bruge kræfter og energi til at spille herresingle. Rigtig mange kræfter og meget energi skulle det vise sig.

Lørdag vandt han de to kampe i puljen, hvorefter han var kvalificeret til 1/8 dels finalen. 1/8 dels finalen blev vundet lørdag eftermiddag, og så sandelig om ikke 1/4 finalen også blev vundet lørdag aften. Så Nikolaj var også med i slutkampene i single til søndagens sidste kampe.

Nikolaj vandt semifinalen, men senere måtte han se sig besejret i finalen af en spiller fra Horsens.

Disse to topresultater betyder rigtig meget i kampen om ranglisteplaceringer, og nu er motivationen i top til hårdt arbejde på træningsbanerne i Sæby, Skagen, Hjørring og Frederikshavn, samt til Team Danmark træning i Aalborg.

 

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion