d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Karsten Thomsen:
Styrk vores foreningsliv!

9. oktober 2017 - kl.6:02 - af:

Karsten Thomsen

”Jeg har med stor glæde noteret, at kandidat for Venstre, Lasse Burholt, tilslutter sig Anders Brandts (S) ønske om at bevare Ørnedalsbanen – eller i hvert fald i ønsket om at afsætte midler til de indledende undersøgelser til en bevarelse.

Jeg er helt enig med både Lasse og Anders. Får jeg en plads i byrådet efter kommunalvalget, vil jeg holde Lasse og resten af Venstre op på det løfte, så vi i fællesskab kan støtte og udvide foreningslivet i vores kommune.

For hvorfor nøjes med Ørnedalsbanen?

Selvom den Venstre-ledede regering godt nok lægger op til besparelser på foreningsområdet i deres finanslovsforslag, så skal vores lokale venstre-kræfter, da have lov til at være klogere end dem inde på Christiansborg.

Jeg synes, vi skal kigge hele vejen rundt. Har vores foreninger generelt adgang til de lokaler eller baneforhold, som er nødvendige for, at de kan dyrke deres aktiviteter? Svaret er nok desværre nej. Der arbejdes allerede på en multihal i Frederikshavn, hvor flere foreninger kan være samlet under et tag, men der er også brug for flere kunststofbaner. For eksempel kunne man fordel anlægge baner i henholdsvis Skagen og Sæby.

Hvis vi ønsker at de små bysamfund overlever, så er det vigtigt, at vi understøtter det lokale foreningsliv. Et levende foreningsliv er en medvirkende faktor, når borgere bosætter sig i de mindre bysamfund”.

Karsten Thomsen, byrådskandidat Socialdemokratiet.

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion