d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Afslag på Satspulje – praksisnært kompetenceløft

8. oktober 2017 - kl.12:38 - af:

frederikshavn_kommune_raadhus_6

Sundhedsstyrelsen har givet afslag til Frederikshavn Kommune på en ansøgning om puljemidler fra puljen Praksisnært kompetenceløft.

Afslaget begrundes med, at ansøgningen vurderes i mindre grad at leve op til kriterierne for, at kompetenceudviklingen gennem transfer/praksisnær læring og refleksion kan omsættes i praksis og blive implementeret i de daglige arbejdsgange, og endvidere at ansøgningen vurderes i mindre grad at leve op til kriterierne for, hvorledes forankring og implementering sikres gennem faglig ledelse.

Socialudvalget får forelagt sagen på udvalgets forestående møde den 11. oktober.

Der er afsat i alt 139 mio. kr. til en ansøgningspulje til praksisnært kompetenceløft. Puljen udmeldes to gange, hvoraf 91,5 mio. kr. udmøntes med dette puljeopslag i 2017, og resten udmøntes i andet halvår af 2018.

Frederikshavn Kommune ansøgte puljen til indførelse af Socialstyrelsens anbefaling fra 2015, beskrevet i ”Guide til forebyggelse af udadreagerende adfærd hos personer med demens i plejeboliger”. I Frederikshavn Kommune blev der samlet ansøgt om kr. 1.276.116.

Sundhedsstyrelsen har modtaget i alt 107 ansøgninger til et samlet beløb på 300 mio. kr. Der er foretaget en faglig vurdering af de indkomne ansøgninger, og på den baggrund er puljens 88,7 mio. kr. til udmøntning i 2017 fordelt på 32 projekter med deltagelse af kommuner, regioner, almen praksis og selvejende institutioner.

Frederikshavn Kommune er på nuværende tidspunkt i gang med at revidere og forberede ansøgningen ud fra de bemærkninger, Sundhedsstyrelsen anfører i begrundelsen for afslag.

Social-, Sundheds- og Kulturdirektøren indstiller forud for mødet, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning samt følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at Frederikshavn Kommune ansøger igen, når 2. del af puljen udmeldes i 2018.

Tekst af Per Rye

 

 

 

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion