d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Beboere fra Rosengården på McDonald´s tur

6. oktober 2017 - kl.16:45 - af:

MC Donal_600x250

Torsdag d. 7 september drog 7 glade beboere og 2 medarbejdere fra afd. Orkideen på Rosengården afsted mod Frederikshavn for at besøge McDonald´s.

Beboerne på Rosengården har fået klippekort, hvilket giver dem mulighed for en ekstra aktivitet, hvor de selv bestemmer indholdet. Denne aften havde beboerne fra Orkideen valgt at det skulle være et besøg på MC Donalds.

Turen til McDonald´s gik med sang i bussen og en flok spændte og forventningsfulde ældre mennesker, for som de sagde – DER har vi aldrig været.

Flokken fra Rosengården satte sig i restauranten blandt en masse børnefamilier så der var rigtig gang i den, hvilket beboerne synes var sjovt og livsbekræftende.

Alle fik serveret en af de kendte Happy Meals og selvfølgelig med is til dessert. Burgeren blev spist med velbehag, også selvom man ikke var vant til at få maden serveret i en boks og så uden tallerken eller bestik, men dette blev taget som en ny udfordring.

Beboerne synes det var en god og sjov oplevelse og flere af dem sagde, med et stort smil på læben, det skulle tilføjes til deres CV.

Der var sågar en af de glade mænd som snarligt fylder 80 år, der var så positivt overrasket, at han ligefrem overvejede at gæsterne til hans kommende fest, skulle have en sådan ”kuffert” med mad.

På turen hjem til Rosengården talte de om, at det bestemt ikke var sidste gang de ville besøge McDonald´s.

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion