d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Kræftens Bekæmpelse:
Ta`cyklen frem

9. august 2017 - kl.0:45 - af:

cykelløb kræftens bekæmpelse2

Kræftens Bekæmpelses lokaludvalg i Sæby afholder igen sit årlige, hyggelige motionscykelløb. Torsdag den 24. august cykles der sammen derud af med start klokken18.30 fra Spar Nords parkeringsplads i Sæby.

Alle interesserede kan være med på en rute, der tager os med omkring det dejlige Sæby. Ruten har en overkommelig sværhedsgrad, og absolut ingen tidskrav.

Kræftens Bekæmpelse sørger som altid for gratis forplejning midtvejs på ruten, med frugt og drikkevarer. Her er der også tid til et lille pusterum samt en hyggelig lille snak inden turen går hjemad mod Sæby.

Ved mål området kan der købes drikkevarer og aftenen slutter med udtrækning af vindere af aftenens tipskupon.

Sæby lokaludvalg er taknemmelig for den gode opbakning fra byens erhvervsdrivende, som støtter op om dette arrangement med frugt og grønt og ikke mindst de mange flotte præmier, der er med til at sætte prikken over i `et på denne aften.

Overskuddet fra denne aften, går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse, der arbejder for støtte til patienter og pårørende, men også har fokus på sund livsstil herunder motion. Al forskning viser, at man kan forebygge en del kræftsygdomme med motion og det behøver ikke være på eliteniveau.

Så mød op til en hyggelig cykelaften.

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion