d. - 8. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



To lørdage med underholdning i top i Lanternens Gård

8. august 2017 - kl.10:43 - af:

jazz_Lanternen

Lørdag er der igen musik under tag i Lanternens Gård. Det er der jo som sådan ikke så meget nyt i, for sådan har det været siden juni måned, men der bliver traditionen tro fyldt helt op, lover Michael Christensen, når Sæby Tyrolerorkester slår tonen an til endnu en fest på lørdag.

Michael opfordre derfor til at komme i god tid, hvis man vil sidde et bestemt sted eller bare være sikker på at komme helt ind under taget, hvor festen foregår.

Mon ikke der også som de tidligere år bliver basis for både dans på bordene og fællessang for fuld udblæsning. Den del kan man kun gisne om, men Michael lover, der er kolde fadøl i rigelige mængder og grillen er tændt.

Lørdag d. 19 er der så sæsonafslutning, og her er det efterhånden også blevet en tradition, at Burholt og Co. lukker og slukker.

Kan vi mon forvente sol over Sæby, bare disse to lørdage, ellers skal vi få solen frem, når vi begynder at spille, kommer det med et smil på læben fra Ejvind Burholt. Også den sidste gang i gården plejer at være et tilløbsstykke, så kom i god tid lyder et velment råd fra Michael.

 

Skriv en kommentar......







- en Fotoclick, Sæby produktion

- en Fotoclick, Sæby produktion